Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Bylivet forpestes af larm fra alle sider

Den måske største ændring i den urbane kultur er støj og vores stiltiende accept af den.

Engang var offentlige biblioteker et sted, hvor der først og fremmest var stille – og var bøger.

Sådan er det som bekendt ikke længere.

Bøgerne er stillet væk, skærme er blevet sat op, og henne i hjørnet leger børn rundt i møblementet, som var de i Lalandia.

Larmen indtager​ og monopoliserer det offentlige rum som en fremmed magt, der samtidig kræver accept af sin grænseløshed. Det er ikke dem, der larmer, som skal tage hensyn, men alle andre.

Da jeg sidst besøgte det lokale af slagsen, spadserede en dansk konvertit med mobiltelefonen sat fast ind til øret af et stramtsiddende tørklæde demonstrativt frem og tilbage, mens hun tilsyneladende klagede sin nød til kommunen, og hendes uvorne søn løb skrigende rundt mellem hylder med fantasy og pornografi.

Man kunne høre, at sagsbehandleren i den anden ende gav sig til sidst, og et smil bredte sig på konvertittens ansigt ved udsigten til flere penge og privilegier.

Kort efter ringede en anden telefon henne ved aviserne. En velklædt ældre herre, som ellers sad og bladrede stilfærdigt i Kristeligt Dagblad, svarede højlydt og takkede for, at lægen vendte tilbage på hans henvendelse, hvorpå hele førstesalen blev sat saftigt ind i hans intime sygehistorie.

Den lille hverdagshændelse ville have været utænkelig for blot 20 år siden. Det private er for længst blevet offentligt, og folk mener sig i deres gode ret til at dele deres private sager med alle andre, uanset tid, sted og emne.

Skam er en by i Rusland. Vi andre kan jo bare lade som ingenting, herregud: Se den anden vej eller tag et sæt høretelefoner på! Offentligheden er afskaffet, og hovedet sidder bedst oppe i egen røv.

Det er ikke kun de unge, som larmer som på Islands Brygge i København eller i Botanisk Have i Aarhus. Det er heller ikke bare arabere, tyrkere eller syrere på tunede knallerter, el-løbehjul og alle de forkerte gadehjørner. Det er også ældre medborgere, som snakker et øre af overalt, hvor de står og går.

Den måske største ændring i den urbane kultur er støj og vores stiltiende accept af den.

I en vis grad hører byliv, støj og larm naturligvis sammen, men mere end nogensinde er støj og larm blevet en integreret del af at opholde sig i en større dansk by.

Den allestedsværende mobiltelefoni er kun en af en af nye støjkilder. Læg dertil sommerens soundbokse, storskærme, de evindelige sirener fra politi og ambulancer og biler med unge kulturberigere ved rattet. Larm er blevet den nye orden, selv i stille Danmark.

Bag forandringen ligger en ny norm for, hvordan man opfører sig over for andre, vurderer Anne Katrine Harders, ekspert i byudvikling i Berlingske. Hun sammenligner med tidligere tiders bykultur, idet hun opsummerer: »Den urbane opførsel, der opstod i byerne, betød, at man tog hensyn til hinanden. Nu er det vendt om, så man forventer, at andre udviser hensyn ved at rumme ens generende adfærd.«

Urbanitet er med andre ord kommet til at betyde det modsatte af, hvad det oprindelig betød. Hvor det engang indebar normer, indebærer det i stedet normløshed.

Derfor har den nye tolerance over for larm, fest og selvrealisering medført en eksplosiv hensynsløshed over for konkrete medmennesker. Mens flere og flere bekender sig til humanismen, drukner mennesket i larm.

Larmen indtager og monopoliserer det offentlige rum som en fremmed magt, der samtidig kræver accept af sin grænseløshed. Det er ikke dem, der larmer, som skal tage hensyn, men alle andre. Der er tale om et afgørende kulturtab, hvor den skrøbelige organisme, som en by er, forpestes af festival hver eneste dag.

Man kan godt sige, at det er børnene, der har taget magten, for der synes ikke længere at være voksne til stede, men problemet er, at larmen ofte kommer fra de voksne. Siger man fra og beder nogen dæmpe sig, så kommer det: Vær nu ikke så snerpet! Vis lidt overskud! Eller bare: din fucking gamle nar!

Det er globaliseringen, vil nogle måske sige, væn dig til den. Vel vil jeg ej. For hvis det er globalisering, må vi se at få bremset dens mest uheldige sider i vores byliv. Nok har det længe været et idealbillede på en metropol, at den aldrig sover. Men efter de seneste årtiers udvikling forstår flere og flere, at det er et mareridt. For at leve må vi hvile. For at lære må vi have ro. For at bygge og arbejde må vi kunne tænke en ærlig tanke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.