For mange er ferien hårdt arbejde: Her fylder ansvaret og problemerne i familien det hele
Vi skal huske, at når alt andet holder pause og sætter automailen på, så er det i sidste ende civilsamfundet og vores mange frivillige, som er det bankende hjerte i vores samfund.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Kan man holde ferie fra sine problemer?
Sådan er der mange børn og unge, som må spørge sig selv i de kommende uger. Skolen er lukket og de næste uger står på uendeligt meget tid med familien.
For rigtig mange af os lyder det som en lise for sjælen og et tiltrængt pusterum fra hverdagens ansvar og opgaver. Men ikke for alle. Bor man sammen med forældre, som drikker for meget, er syge eller voldelige, så er ferien ikke et pusterum. Ferien betyder, at der ikke længere er voksne i skolen, som ser dig. Ferie betyder, at det er dig, som skal rydde flaskerne væk fra mor, når hun har drukket for meget. Eller fornemme stemningen i stuen hver morgen for at sikre, at far ikke slår ud efter dig. Ferie betyder, at et alt for stort ansvar ender på alt for små skuldre.
For rigtig mange børn og unge er ferien en tid, hvor ansvaret og problemerne fylder det hele.
Heldigvis er der lyspunkter. Mange foreninger, kirker eller klubber holder lejre hele sommeren. Lejre, som restriktionerne har truet, men som heldigvis flere steder bliver gennemført. Det er her, du kan holde ferie fra problemerne. Det er her, der er andre børn, som kender hverdagen. Deres far drikker også. Deres mor er også syg. Det er en kort uge om året, hvor du ikke er alene. Det er ferie.
Nogle har tid og omsorg i overskud og melder sig som frivillige. I gør en forskel!
Hvis vi skal sikre vores allermest udsatte børn og unge i denne tid, så skal vi bakke op om foreningslivet og civilsamfundet. Nogle har tid og omsorg i overskud og melder sig som frivillige. I gør en forskel!
Nogle har penge i overskud og støtter op om lejrene og foreningerne. Nogle virksomheder har mad i overskud og kan sponsorere lejrene, så foreningerne kan fokusere på børnene og ikke på omkostningerne.
Det er desværre virkeligheden, at ferie ikke er ferie for alle. Man kan ikke holde ferie fra sine vilkår. Men et stærkt civilsamfund kan bidrage til, at vilkårene for en stund bliver glemt og barndommen kommer frem.
Vi taler meget om statens rolle. Vi taler meget om markedets behov. Vi skal huske, at når alt andet holder pause og sætter automailen på, så er det i sidste ende civilsamfundet og vores mange frivillige, som er det bankende hjerte i vores samfund.