Internationale konventioner blokerer for at sende kriminelle udlændinge hjem

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg vil starte med at stille et banalt spørgsmål. Skal vi huse dømte kriminelle udlændinge med udenlandsk pas i vores land, eller bør de sendes hjem? Svaret for mig er ganske enkelt. De bør sendes hjem omgående. Men desværre ser på vi gang på gang, at de ikke bliver udvist, til trods for at de render rundt med et uendeligt langt kriminelt cv.

Senest kunne flere aviser berette om to udenlandske mænd, der var tiltalt for – hold nu fast – i alt 794 forhold, hvoraf de tilsammen blev dømt for 644 forbrydelser. Alt lige fra bedrageri til grov voldtægt af en mindreårig pige. Anklageren gik med rette efter at få dem udvist af landet. Men desværre slap de med en advarsel om udvisning ved ny kriminalitet og tre til fire års fængsel.

I mit univers hænger det ikke sammen, at man som udenlandsk borger i vores land bare kan gå fuldstændig bersærk med at begå kriminalitet og få lov til at blive i vores land. Den slags adfærd viser, at man intet godt vil vores land. Og det bør prompte kvitteres med en flybillet retur til ens hjemland.

Hvis man som gæst i vores land ikke kan indordne sig i vores samfund og overholde vores love og regler, ja, så er man ganske enkelt ikke velkommen her. Længere er den bare ikke.

Det er dog ikke så simpelt. En af grundene er, at vi er underlagt menneskerettighedskonventionen. En konvention fra 1950, som var ganske fornuftig i kølvandet af Anden Verdenskrig, hvor menneskers ret til liv og frihed definitivt var truet og blev ignoreret.

Men meget har ændret sig siden da. I dag har konventionen den modsatte effekt, når det gælder kriminelle udlændinge. Konventionen forhindrer nemlig at give hjælp til dem, der reelt har et behov for beskyttelse, fordi den blokerer for, at vi kan sende kriminelle udlændinge retur.

I stedet sidder vi tilbage med en masse dømte udlændinge, der tager pladsen for mennesker, der er truet på deres eksistens, og som er dem, der i virkeligheden har brug for midlertidigt husly i vores land.

Desværre er de to udenlandske mænd langtfra de eneste tilfælde, vi giver tag over hovedet i vores land. Tag nu bare de 130 udlændinge, vi har på tålt ophold. Alle tidligere dømte, der er udvist af Danmark, men som ikke kan hjemsendes, fordi deres hjemland ikke vurderes sikkert nok – på trods af at de kan skrive narkokriminalitet, voldtægt, sædelighedsforbrydelser og drab på cv’et.

Derfor er vi stavnsbundet til at huse dem på ubestemt tid. Først var planen, at de skulle flyttes fra Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland og isoleres på øen Lindholm. Men så kom den nuværende regering på en ny ide, nemlig, at de skulle bo på Langeland, som kort efter blev droppet.

Og det glæder mig. For det hører ingen steder hjemme, uanset om det er i Midtjylland eller på Langeland, at nogen skal udsættes for at være nabo til 130 udviste, kriminelle udlændinge og leve med en permanent følelse af utryghed.

I min optik var ideen om at isolere dem på øen Lindholm glimrende. Dér er der ingen naboer, der vil blive generet af at have dem gående på den anden side af hækken. Og det er ikke synd for dem. Det er allerede grelt nok, at de får lov at være her i vores land trods deres horrible gerninger.

De er på ingen måde ønsket i vores samfund. De skal så langt væk som muligt.