Nej, vi taler ikke for meget om indvandrere, flygtninge og integration – det gælder Danmarks fremtid

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden lyttede jeg til P1 Debat, hvor Radikale Venstres Samira Nawa Amini argumenterede for, at ”udlændingepolitik og udlændingedebat” fylder alt for meget.

Det er jeg uenig i. Indvandringens konsekvenser påvirker alle dele af samfundet. Uanset om vi forholder os til undervisningspolitik, velfærdspolitik, strafferammediskussioner, boligpolitik osv, osv er indflydelsen fra islam og indvandring afgørende for, hvordan vi gerne vil have, Danmark udvikler sig i fremtiden.

Desuden burde vi kunne blive enige om, at udfordringerne ikke forsvinder, hvis vi laver strudsesvenskermodellen, stikker hovedet i sandet og lukker øjnene for problemerne.

Desværre er Danmark blevet et samfund, hvor der er stærke kræfter på spil, som arbejder hårdt for at bruge de demokratiske rettigheder, dansk lovgivning giver mulighed for, på ikke-demokratisk indoktrinering.

Tag f.eks. debatten om friskolerne. Den første friskole så dagens lys i 1852 som en reaktion på den offentlige almueskoles strenge principper om disciplin og udenadslære af især bibelske tekster. Grundlæggeren Chresten Kold så fantasi og kreativitet som drivkraften bag børns faglige udvikling, hans tanker var inspireret af N.F.S. Grundtvig.

Så langt så godt, det lyder alt sammen meget sundt og helt i den danske ånd.

Desværre arbejdes der på at oprette indoktrineringsskoler, hvor børnene lærer, at den eneste sande tro er Islam.

Dansk lovgivning giver friskolerne mulighed for selv at bestemme deres elevsammensætning og bygge på eget værdigrundlag. Da lovgivningen blev vedtaget, havde ingen forudset, hvordan den kunne misbruges.

Skolerne har ingen krav til lærernes uddannelsesbaggrund, man kan kun gyse ved tanken om, hvem der bliver inviteret ind i klasseværelsesfolden.

Ideen om at man kunne bringe en keramiker, en forfatter eller andre af den kaliber ind og undervise børnene, var måske som grundidé udmærket. Det var dengang, Danmark udelukkende bestod af en gruppe mennesker, der stort set delte de samme traditioner, den samme kultur og de samme grundlæggende kristenbaserede værdier.

Men det er en ret dårlig idé ikke at have krav til lærernes uddannelse, når princippet misbruges til at erodere grundlaget for danske værdier og i stedet prædike ekstremisme – tilmed betalt af danske skattekroner.

Det Danmark, der arbejder så hårdt for at få en svært integrerbar gruppe integreret, betaler dermed for at udklække parallelsamfund i de tidligste barneår – dér, hvor det er vigtigt at få dem bragt ind i den danske fold og vise dem, hvilke værdier, Danmark bygger på.

I dagens Danmark er det himmelråbende naivt, at danske skattekroner i form af statsskud skal gå til at betale for at få indoktrineret næste generations poder. For at det Danmark, vi ønsker, skal bestå i fremtiden med de danske værdier og omgangsformer, er det vigtigt, at børn bliver introduceret til det samfund, de skal være en del af i fremtiden. Et samfund, der bygger på demokrati og lighed mellem kønnene. Et frit samfund, det har taget generationer at opbygge.

Skoler, der prædiker at eleverne skal holde afstand til ikke-muslimske danskere og i det hele taget fremmer et os-og-dem med had til lige netop dét lands værdier, vi så ihærdigt forsøger at få dem til at blive en del af, hører ikke hjemme i Danmark.

I et samfund som Danmark er det afgørende at have en fælles kerne og en forståelse for den danske kultur og det danske fællesskab, som alle bør ønske at bidrage til. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det i den sammenhæng giver mening at understøtte skoler, der underviser i islam og arabisk kultur som den ønskelige samfundsform.

Danske skattekroner skal ikke gå til at fremme tanker og ideologier, der går stik imod den demokratiske ånd. Igen og igen er det kommet frem, at friskolerne fremmer værdier, der ligger langt fra de danske og bremser integrationen.

Det er dér, vi er. Så hvad gør man? Insisterer man på, at Kolds grundtanke om friskoler er smuk og god og godt for ens poders kreative læring? Hvis man gør det, så fortsætter man med at give mulighed for at rabiate islamprædikanter har fri adgang til små elevers verdensforståelse.

I min optik er vi nødt til at ændre vores tilgang til samfundet i takt med, hvordan det ændrer sig. Danmark er nødt til at indføre love, der gør det sværere at oprette skoler, som går direkte imod danske værdier.

Modstanden mod forandringen af noget så kernedansk som friskoler er lige så naiv som ønsket om at holde fast på de gode gamle dage. De findes ikke mere, og hvis vi ikke gør noget for at gøre det lettere at gribe ind og påvirke næste generations unge til at have et demokratisk sindelag med kærlighed til den danske kultur, så er der om føje år ikke nogen dansk kultur at give videre.