Valg i Grønland: Tillie Martinussen er de sårbares talskvinde
Og hun har ret i at ingen kan blive mætte af valgflæsk.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg har netop set en udsendelse, hvor hun måtte holde en pause, da snakken faldt på selvmord i Grønland. Ordene kommer fra hjertet og bunder i tab og lidelser, som hun har oplevet på nærmeste hold. Og Martinussen er ikke bange for at skyde en bredside efter det system, som hun selv er en del af og har gjort til sit levebrød. Det politiske system.
Grønland har stærkt brug for stemmer, som insisterer på at samfundet skal bygges op nedefra. Det nytter ikke at kaste ønsketænkning ind i valgkampen, uden først at have løst de største udfordringer i det grønlandske samfund. Grønlands fremtid er ikke stærkere end det svageste led. Det gør indtryk, at hun tør gå forrest med den holdning i en tid, hvor alle kneb tages i brug for at få et kryds på stemmesedlen, når grønlænderne går til valg den 6. april. Der skal både stemmes til kommunerne og til Inatsisartut(Grønlands folkevalgte forsamling) på samme dag. Et valg som i høj grad handler om fiskeri, mineprojekter og lufthavne, men hvor desperate politikere nu forsøger at kaste selvstændighed og sprog ind i debatten igen.
Og Tillie Martinussen har jo helt ret i, at ingen kan blive mætte af valgflæsk. Hun mener, det er symbolpolitik og panik, der får Siumut til at forsøge at få selvstændighed og sprogkrav til at piske en stemning op. Det er jeg meget enig i. Ikke alene er det en gammel traver (som partiet har haft mange år til at føre ud i livet, men som de ikke er lykkedes med). Det fjerner også fokus fra at løse Grønlands udfordringer.
Det er problematisk at Siumut nu vil sætte fart på processen med at hjemtage områder fra Danmark uden først at løse de sociale udfordringer. Grønland har i 42 år selv haft ansvaret for dette område, der som bekendt sejler.
Det er også en hån mod de mange udsatte borgere, at Siumut i valgkampens hede vil arbejde på at alle ansatte i selvstyreejede virksomheder skal kunne tale grønlandsk inden 2025. Det er noget af en prioritering og så på bekostning af børn, unge og socialt udsatte.
Det er som Matinussen siger ganske rigtigt de svageste i Grønland, som kommer til at betale prisen. Og ingen kan blive mætte af valgflæsk.