Havde statsministeren dødsdømt minkerhvervet før Coronaen?
Var Coronaen blot en undskyldning for at lukke erhvervet?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
- Når man læser regeringens egen redegørelse, ser man, at Mette Frederiksen kun få timer efter risikovurderingen lukkede minkerhvervet
- Når man konstaterer, at Mette Frederiksen ved pressemøde allerede næste dag lukkede erhvervet uden lov og ekspropriationsprocedure
- Når man har fulgt statsministerens desperate verbale slagsmål med journalisterne, og vedvarende har hørt, at hun har indrømmet, at hun overtrådte Grundloven, selv om hun siger, at det ikke er det, hun siger.
- Når vi ved, at statsministeren trods viden om Grundlovsbruddet, fortsatte sin ulovlige virksomhed
- Når vi ved, at Mette Frederiksen i strid med al sund fornuft ikke har søgt forslag til andre løsninger
- Når vi følger, hvor konsekvent lovløsheden fortsætter med massegravene og risiko for folkesundheden
- Når man dermed kan konkludere at aflivning af mink for Mette Frederiksen stadig går forud for alt andet
- Når man oplever, hvor brutalt Mette bliver ved med at acceptere det sundhedsfarlige svineri omkring minkgravene
- Så gnaver mistanken mere og mere.
Var den brutale og ubarmhjertige og Grundlovstridige afgørelse ikke truffet for længst af Mette Frederiksen og længe før hun modtog risikovurderingen?
Mistanken nager hos mig. Er det kun hos mig?