Fortsæt til indhold
Kommentar

Først tager vi minken, så tager vi sminken

Minkskandalen er en generalprøve på fremtidens klimapolitik.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ingen kender fremtiden, men lur mig, om ikke den socialdemokratiske håndtering af ”minkproblemet” viser sig at blive retningsbestemmende for den måde, hvorpå kommende politikere vil føre klimapolitik. Med drakoniske midler, hovsaløsninger, bedrag og kvalme undskyldninger. Den magtfuldkomne stil vil simpelthen danne skole.

Selv om det pt. kan være svært at opsummere sagen i en nøddeskal, er jeg kommet frem til følgende: På et spinkelt, ubekræftet og ikke-efterprøvet videnskabeligt grundlag beslutter regeringens purister sig for at smadre en stor og succesfuld eksportindustri. Regeringens parlamentariske grundlag, venstrefløjen inkl. de radikale, er selvfølgelig med på ideen, for de havde længe ventet på en chance til at dræbe minkindustrien. Ham der Niko et eller andet fra resterne af Alternativet skrev det lige ud i et tweed: Corona var blot anledningen.

Al sin kompleksitet til trods var beslutningen ligeledes såre let for socialkammeraterne: Der er næppe mange stemmer at hente i erhvervet. Let var det også ikke at tjekke, om der var lovhjemmel til massedrabet. Alle var jo enige om, at det var det rigtige at gøre. Ikke mindst når man i årevis har lyttet til dyreværnsekstremister, som har tudet velmenende byakademikere ørerne fulde med, hvor onde minkavlerne er.

Det er rimeligt at antage, at livet for minkene ikke har været rosenrødt. Men kan man ikke sige det samme om kvæg, høns og grise i det danske landbrug? Skal vi også eliminere resten af landets husdyrhold?

Nu ryger minkproduktionen så til Kina og Rusland. Mon minkene bliver behandlet bedre der end i Danmark? Regeringen har ikke reddet én eneste mink fra et dårligt liv, men har højst lettet lidt på sin egen dårlige samvittighed. Denne ubekvemme sandhed var naturligvis med til at gøre beslutningen nemmere.

Nu kommer så minkdrabet 2.0

Hvad bliver den næste eksportsektor, der skal lade livet for regeringens purister? Hvem skal pludselig nedlægges fra den ene dag til den anden i en opgejlet krisestemning på ikke-eksisterende videnskabeligt grundlag? Bliver det lastbiler, der skal væk fra de danske veje, for at nå illusoriske klimamål? Eller medicinalindustrien – som vistnok betjener sig af dyreforsøg?

Det værste er næsten, at det ikke blot er tilfældige sektorer af det danske samfund, der skal lade livet under ”de godes” heksejagt. Nej, også danskernes tillid til regeringen – en hvilken som helst regering – lider et knæk. Man kan ikke længere tro, at regeringen vil det bedste for folket. Mette Frederiksen har sendt en utvetydigt signal: I er ikke andet end stemmekvæg for Vorherre.

Positivt scenarie: Næste gang regeringen kaster sig ud i et nyt uovervejet, ulovligt tiltag skal den ikke regne med, at ofrene blot stiltiende vil acceptere. Der vil blive sagsanlæg, retssager, civil ulydighed. Når verdensfjerne purister uden egentlig erhvervserfaring indtager de bonede gulve i ministerierne, så bringer det ulykker til landet. De vil blive sat fra bestillingen. Minkskandalen vil blev anset for et historisk vendepunkt.

Negativt scenarie: Minkskandalen er blot begyndelsen. Denne måde at føre politik på bliver den nye normal, når klimakrigerne for alvor indtager Borgen og de statslige institutioner. Giv os 20 år – og minkskadalen vil være i småtingsafdelingen. Intet erhverv kan føle sig sikker på noget som helst, alt kan blive lukket i morgen. Fremover er vi alle purister.