Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Klart svar fra Kofod ønskes: Vil du sige fra over for Israel?

Hvis planerne om permanent annektering af Vestbredden og Jordandalen realiseres, vil Israel blive en apartheidstat.

I ly af coronakrisen er den israelske premierminister Netanyahu i gang med det hidtil største angreb på fredsprocessen, man nærmest kan komme i tanke om.

Sagen har kun fået ganske lidt medieopmærksomhed, hvilke jeg tilskriver, at der stort set ikke kommunikeres om andet end corona for tiden. Det er både indenlandske og udenlandske medier. Netanyahu og højrefløjen er gået til valg på, at Jordandalen og en større del af Vestbredden fremadrettet tilhører Israel. Altså en egentlig annektering af områderne. I virkeligheden gør det næppe den store forskel i forhold til hvordan det er i dag. For Israel råder i forvejen over store dele af Vestbredden, da omkring en halv mio. israelere bor i ulovlige bosættelser på Vestbredden. Bosættelserne ligger på de bedste arealer på Vestbredden. Der, hvor den gode jord er, og hvor der er adgang til vandressourcer.

Godt hjulpet på vej af Trump, der på forhånd har tilkendegivet, at USA vil støtte Netanyahus ulovlige okkupering af Vestbredden, er sagen nu i proces i Israel. USA har valgt entydigt at støtte op om Israel i konflikten med palæstinenserne. Bl.a. flyttede USA sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. En handling, der ses som direkte i modstrid med bestræbelserne i Oslo-processen hen mod en to-statsløsning. En løsning, hvor palæstinenserne en dag ville råde over deres eget land på Vestbredden.

Men Trump er opsat på, at Israel får retten til Vestbredden, og på den baggrund udarbejdede Trumps magtfulde, men inkompetente svigersøn Jared Kushner en såkaldt fredsplan, som blev præsenteret i januar af Trump og Netanyahu. Planen var ikke drøftet med de palæstinensiske ledere, men alene udarbejdet mellem Israel og USA. En noget usædvanlig fremgangsmåde. Planen var den, at palæstinenserne kan beholde en mindre del af Vestbredden, men området vil blive en enklave omgivet af Israel på alle sider. Som kompensation var forslaget, at palæstinenserne ville få tildelt to mindre områder i den steghede Negev-ørken.

Forslaget indebar også, at Jerusalem skulle blive en del af Israel. Noget der selvfølgeligt er helt uacceptabelt for det palæstinensiske selvstyre. Trumps forslag blev ikke overraskende øjeblikkeligt blev hældt ned af brættet af de palæstinensiske ledere. Det ville da også være helt utænkeligt, at nogen kunne gå til egen befolkning med et sådan forslag. Men Netanyahu fortsætter ud af samme spor, nu med amerikanernes tydelige opbakning.

Befolkningen i Israel er også delte i sagen. Netanyahu skal denne gang dele magten med hans konkurrent Benny Ganz og om halvandet år overtager Ganz posten som premierminister. Og de er ikke helt enige om vejen frem. Så Netanyahu har travlt med at få gennemført sine planer.

Oslo-processen har haft trange vilkår i mange år. Men man har dog været enige om sporet. Nemlig to-statsløsningen. Jeg hørte vores udenrigsminister Jeppe Kofod en anden morgen på P1 udtale sig om hvad EU vil gøre, for at lægge pres på Israel. Og han mente, at EU ville tage stærk afstand overfor planerne.

Men han ville ikke sige, hvad konsekvenserne af, at Israel ikke imødekommer EU, vil være. Det synes jeg er bekymrende.

Tiden må simpelthen være kommet til, at Danmark og resten af EU tager alle skridt i brug. Hvis planerne realiseres, vil der være tale om en apartheidstat, der nemt kan måles med det, vi oplevede for mange år siden i Sydafrika. Palæstinenserne vil være omgivet fra alle sider at Israel. De vil ikke have en grænseovergang længere til Jordan. De vil fortsat skulle leve i en stat, hvor man end ikke har stemmeret, og hvor man er undergivet militær straffelov og ikke civilret, som israelerne er. En klar diskrimination.

Tiden er kommet til at sige fra. Israel er ikke en del af det gode selskab, hvis man gennemfører planen. Sanktionerne virkede i Sydafrika. Det vil de også gøre, hvis EU skruer maksimalt op for alle midler. Israel har stadig deres vigtigste partner, USA.

Men EU er ikke ligegyldig for Israel. Men EU må tage sig sammen og vise, at vi rent faktisk har muskler og vil stå sammen. Det er ikke sikkert, at Israel vil efterkomme EU’s krav. Det tror jeg faktisk ikke.

Men vi er nødt til at sige stop på en mere kontant måde end EU har for vane. Jeg håber virkelig, at Danmark vil bakke de lande op, som ønsker at gøre noget. Så jeg venter spændt på Jeppe Kofods udmelding i denne sag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.