Forhåbentlig finder han mere ro i himlen, end han gjorde her

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Yahya Hassan var – og forbliver – en stor inspiration.

Få mennesker taler med en sådan klarhed, som Yahya Hassan talte. Og få mennesker tør sige magten så heftigt og hårdt imod. Han sked på den. Og på alle de mennesker, der besad den. Klædte dem af til skindet, flere gange, uden at de ænsede, hvad der foregik.

Som en ”perkernes Klods-Hans” red han ind på slottet, præcis som han var, uden at ville rubriceres eller stemples som hverken det ene eller det andet.

Yahya Hassan var et poetisk maskingevær, som han selv skriver i slutningen af sin (for alvor) sidste digtsamling. Og der var for bestandigt krudtslam om ørene på ham, som han rapper et andet sted.

Han var stormomsust. En enmandshær, der bekæmpede både islamisterne og racisterne. Både i retorikken og lyrikken angreb han hykleriet, hvor end han fandt det. Om det var i kartoffelrækkerne eller ghettoen. Intet tog han for gode varer.

Yahya Hassan kæmpede alene, altid i modvind, og den kamp knækkede ham. Forstået af ingen, men talte alligevel til alle.

Må eftertiden lytte til Yahya Hassan. Må hans kamp ikke være forgæves.

Og må han forhåbentlig finde mere ro i himlen, end han fandt på Jorden.

---

Note: Jens-Philip Yazdani gør opmærksom på, at brugen af ordet perker om Yahya Hassan betegner ham godt: »Yahya var ikke politisk korrekt, og jeg synes ikke, det sømmer sig, at hans mindeord i den forstand skal være det.«