Skattekroner skal ikke ende i et sort oliehul
Den danske stat skal droppe en ny udbudsrunde om udvinding af mere olie i Nordsøen. Tiden er ikke til at investere danskernes penge i det, der ender med at blive et fantasifoster om et olieeventyr.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Olieprisen har kortvarigt været negativ. Det er helt vildt og selvfølgelig et øjebliksbillede, men det viser samtidig, hvor ustabil olieprisen er, og hvor stor økonomisk usikkerhed der kan være forbundet med olieboringer.
En ny runde af tilladelser til olieboringer i Nordsøen er ikke bare en ny guldgrube, vi endnu ikke har fundet, men også et potentielt stort sort hul, hvor danske skattekroner kan gå tabt.
Olie er ikke bare skidt for klimaet, men også en dårligere og dårligere forretning. Lige nu står vi med et valg – vil vi tillade mere ny oliejagt i Danmark eller ej? Og vil vi bruge flere danske skattekroner på det? Jeg vil ikke.
I denne uge har prisen på en tønde olie fra Nordsøen ligget på omkring 16-20 dollars for en tønde. Det er historisk lavt og langt lavere end det, Finansministeriet har forudsagt for året. Dagens oliepris er selvfølgelig et resultat af den nuværende stilstand i verden. Fly står på jorden, færre kører bil, og fabrikkerne køber ikke så meget olie til de stillestående maskiner. Coronakrisen har afsløret, at oliemarkedet er endnu mere ustabilt end tidligere antaget. Det er ikke bare en hjemmebrygget analyse, men er bekræftet af blandt andet den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen.
Tiden, hvor de store olieproducerende lande i Opec-samarbejdet kunne styre prisudviklingen på olie efter deres velbehag, er ovre. I den aktuelle krise har landene forsøgt at begrænse produktionen af olie for at holde prisen oppe – uden held.
Den ottende udbudsrunde betyder, at den danske stat for ottende gang kan sende en tilladelse om at efterforske og udvinde olie og naturgas i den danske del af Nordsøen i udbud.
Lige nu har Danmark en del aktive olie- og gasfelter, hvor tilladelserne til udvinding løbende vil ramme en udløbsdato. Det betyder, at vi indtil 2047 vil have olie- og gasproduktion i Danmark, men også at vi allerede står med udgifter til oprydning på boreplatformene for 30 mia. kr. Det hører samtidig med, at kassebeholdningen i vores statslige nordsøfond var været for nedadgående de seneste mange år. Samtidig med at vi har udgifter i sigte, så falder indtægterne, som skulle polstre fonden.
Mens virkeligheden er, at olieprisen rasler ned, forsøger olielobbyisterne at sælge en drøm. I starten af året havde den danske olielobby fået lavet en rapport fyldt med overdreven optimisme, som både inkluderer en sikker forventning om, at man finder mere olie i Nordsøen, at priserne stiger til langt mere end i dag, og så havde rapporten belejligt set bort fra omkostninger til oprydning af boreplatforme og anden infrastruktur.
Mens vi tidligere har betragtet den danske olie- og gasproduktion som et utvivlsomt økonomisk bidrag til dansk økonomi, så er billedet i disse år og for fremtiden meget mere usikkert. Samtidig ser vi ind i en politisk virkelighed, hvor de fleste lande i verden arbejder for højere og højere klimamål.
I 2050 vil EU være klimaneutral – og det kræver en enorm reduktion af olie- og naturgasforbruget. Det betyder heldigvis en lavere efterspørgsel på olie, og derfor bliver det også en dårligere og dårligere forretning at udvinde. Virkeligheden skal være en anden om 10, 20 og 30 år. Og når vi taler om tilladelser til at efterforske og udvinde olie- og naturgasfelter, er det tilladelser, som rækker langt ind i 2050’erne.
Det er formentlig også derfor, store investeringsselskaber trækker sig ud af olieinvesteringer og i stedet sender penge i retning af vedvarende energikilder. Lad os aflyse den nye oliejagt i Nordsøen og droppe den ottende udbudsrunde. For klimaets og for økonomiens skyld.