Dansk flådefartøj sejler sammen med franske – selv om vores interesser ikke er de samme

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I min blog den 9. februar 2020 ”Elefanten i den arktiske iglo ødelægger 100-års fødselsdag” beskrev jeg med udgangspunkt i arktiseksperten Torben Ørting Jørgensens indlæg på konferencen ”Hvad vil Danmark med Arktis?”, hvorledes den gode stemning på årets Arctic Frontier-konference 2020 i Tromsø blev ødelagt af, at den franske forsvarsminister, Florence Parly, der i et forord til publikationen ”France and the new strategic alliances in the Arctic” citerede et udsagn om, at ”The Arctic? It’s a second Middle East!” og endvidere slog fast, at ”The Arctic belongs to no one”.

Som jeg redegjorde for i mit blogindlæg, så var adressen på den franske udmelding nok i væsentlig grad møntet på de uafklarede forhold vedrørende rammerne for udnyttelsen af ressourcerne i den eksklusive økonomiske zone omkring Svalbard øgruppen, der for netop 100 år siden blev placeret under Norsk overhøjhed ved Svalbard-Traktaten, der i øvrigt residerer i Paris.

Så meget desto mere er det lidt af en overraskelse, at ”Niels Juel” i marts og april indgår i den franske Charles de Gaulle-hangarskibsgruppe, der efter udenrigsministeriets oplysninger skal operere i ”det nordlige atlanterhav, herunder Nordsøen, samt øvrige britiske, norske og danske farvande”.

Der er ingen tvivl om, at de øvelsesaktiviteter, som den danske fregat ”Niels Juel” får lejlighed til at deltage i, giver rigtig god mening for både skib og besætning. Så langt, så godt.

Imidlertid sender Danmark et konkret signal ved at lade et dansk skib indgå i den franske hangarskibsgruppe i forbindelse med øvelsesaktiviteter, der foregår i det nordlige atlanterhav og i norske farvande.

Den sikkerhedspolitiske ekspert, Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, rider den gamle traver om, at der klart er tale om fransk signalgivning overfor Rusland, der skal læses ind i det ændrede billede af sikkerhedssituationen i Nordatlanten og i særdeleshed den stærke russiske militære tilstedeværelse ved Arktis.

Peter Viggo Jakobsen har tilsyneladende ikke noget særligt kendskab til den nye franske strategi for Arktis, ligesom han heller ikke synes at være oplyst om situationen omkring Svalbard eller den kendsgerning, at det franske olieselskab Total ejer 20% af Yamal LNG (naturgas) og 10% af Arctic LNG, der begge ligger i det arktiske Rusland.

Der er med andre ord flere muligheder for at udlægge signalgivningen ved den franske hangarskibsgruppes aktiviteter i det nordlige atlanterhav end signalgivning til Rusland, men det forudsætter, at vi i Danmark begynder at interessere os seriøst for udviklingen i Arktis og ikke blot sætter forklaringsgeneratoren på autopilot.

Der sker helt nye ting i det arktiske område og sagen her understreger, at der i den grad er behov for en ny arktiske tænketanke, der kan levere saglige informationer til offentligheden og beslutningstagere. Det går ikke længere blot at hente gamle koldkrigs-paradigmer frem og støve dem af. De er, ifølge Torben Ørting Jørgensen, ikke længere dækkende for situationens kompleksitet.

Det forpligter at være en arktisk nation. Og med forpligtigelsen følger kravet om, at man sætter sig ind i de ændringer, der rent faktisk finder sted i Arktis i øjeblikket.

Vores nationale signalgivning skal være både præcis og ske på et oplyst grundlag, der understøtter danske prioriteter. I den konkrete tilfælde vil man nok i Frankrig se den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe som en dansk forståelse for den nye franske strategi. Hvis det er tilsigtet, så er det vel i orden al den stund, at Folketingets partier står bag beslutningen. Men det vil i givet fald også forudsætte, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres, for de franske interesser flugter ikke med dem, Danmark tidligere har forfægtet her.

Godt togt til ”Niels Juel” og dens besætning.