Nødråb fra Lykke Friis: Red det tyske sprog i Danmark
Jeg tilhører selv en uddøende race, som taler tysk og har oplevet glæden ved et sprog, som udvikler sig og bliver nemmere, jo mere man lærer.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er nemlig en regel for alt, og kan man først reglerne, får man øje på det raffinerede ved sproget og indser, hvor let det i virkeligheden er.
Mine gamle studiekammerater Bettina og Susanne, som hver dag arbejder på at udbygge den tyske forbindelse og det tyske sprog er begge fascineret af de mange udtryksformer på det tyske sprog.
Ifølge Friis får »den tyske sprog-deroute« os til at miste indflydelse. For selv om de fleste kan engelsk, så foretrækker vores naboland og store erhvervspartner at tale tysk. Og det er altså ikke så svært for os at lære, fordi det på mange måder er beslægtet med vores eget sprog.
Fordi Tyskland er en vigtig samarbejdspartner, er det ærgerligt, at vi forpasser chancer for samhandel og samspil, alene fordi det er blevet umoderne at tale tysk.
Jeg flyttede selv til Tyskland engang med rygsækken fuld af fordomme om både tyskere og det tyske sprog. Men så opdagede jeg pludselig noget magisk: at det tyske sprog kan så meget, og at der er så mange måder at udtrykke sig på, som kan smitte positivt af på mit modersmål. På en eller anden måde kastede det noget glans af sig, som gav mit danske noget elegance.
Det danske sprog tager ikke skade af at få lidt klasse igen, og det kan, som Friis påpeger, blive en dyr omgang, at vi ikke gider det tyske sprog længere.
Vi vil hellere lære alle mulige andre fremmedsprog, også selv om vi ikke aner, om vi nogensinde får brug for dem. Vores fravalg af tysk kan komme til at koste dyrt for Danmark.
Lad os redde det tyske sprog, inden det er for sent. Tysk er på ingen måde en hindring for at lære andre fremmedsprog. Tværtimod. Det er et lynkursus i grammatik og dannelse.