Kan man stole på "Deadline"?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden kunne chefredaktøren på Avisen Danmark, Peter Rasmussen, oplyse, at Tommy Robinson er ”kendt for at stifte det ekstremt højreorienterede parti British National Party”.

Det er ganske enkelt forkert.

Robinson var som helt ung en tur inde omkring The British National Party (BNP), men skyndte sig at melde sig ud igen, da han fandt ud af at partiet var racistisk. Konkret ytrede det sig ved, at partiet ikke ville lade Robinsons venner med afrikansk baggrund komme ind til et af deres møder. Herefter lagde Robinson afstand til partiet og brugte meget krudt på at holde BNP-typer ude af English Defence League, som han siden grundlagde.

Det bliver i et dansk dagblad til noget helt andet - og skrubforkert. Chefredaktøren er sikkert fløjtende ligeglad med Tommy Robinson og fakta omkring ham. Hans artikel skal nok først og fremmest tjene til at vise, at han er på de godes hold. Til det formål er en solid usandhed om Robinson særdeles nyttig.

Hvorfra stammer det billede, som chefredaktør Rasmussen digter videre på?

Jeg kender selvfølgelig ikke mandens kilder, men et godt bud er det billede som DR´s hæderkronede ”Deadline” tegnede af Robinson i interviewet med ham 18. januar.

Her kom ”Deadline” med en faktuel præsentation af Robinson, oplysninger som de fleste – jeg selv inklusive – normalt ville nære stor tillid til.

Det viser sig imidlertid at ”Deadline” kom med to vilde, udokumenterede påstande, som hvad sandhedsværdi angår ligger på niveau med chefredaktør Rasmussens.

For første hævder ”Deadline”, at Robinson har opfordret til vold. I reklamespotten for interviewet med Robinson, lyder det fra værten: ”Er man værdig til at modtage en pris for kampen for ytringsfrihed, når man selv…. opfordrer til vold”.

Men ingen har nogensinde kunnet dokumentere at Robinson har opfordret til vold. Selv benægter han det. Det er Facebook, der har serveret påstanden og brugt den som argument for at bandlyse Robinson. Det må altså være Facebooks udokumenterede tilsvining som Deadline-redaktionen benytter som troværdig og indiskutabel kilde.

For det andet hævder ”Deadline”, at Robinson har tre voldsdomme. Al dokumentation tyder på, at det er forkert. Han har én voldsom fra sin grønne ungdom og så kom han i 2011 op og slås med en nynazist der infiltrerede English Defence League. Det er to voldsdomme (og den sidste modbeviser ovenikøbet, at han skulle være højreekstremist).

Endelig oplyser ”Deadline”, at Robinson begyndte i BNP, men nævner ikke hans brud og afstandtagen til BNP.

Det giver én halv sandhed og to direkte usandheder fra Deadline. Selvfølgelig alt sammen noget, der stiller Robinson i det værst tænkelige lys. Hans voldsomme gøres til flere end de er, han præsenteres som racist og endelig hævdes det, at han opfordrer til vold. På baggrund af disse usande oplysninger fremstår han vitterlig som en ækel type, som overhovedet ikke ligner den Robinson, jeg har mødt og interviewet.

”Can we trust the BBC?”, spurgte den tidligere BBC-journalist Robin Aitken for år tilbage i en bog.

Han svar var, at det kunne man bestemt ikke altid, fordi BBC var domineret af en bestemt blegrød, multikulturel tankegang, der gennemsyrede deres programmer.

Kan vi have tillid til ”Deadline”?

Hvis ”Deadline” havde erkendt fejl og mangler i Robinson-indslaget, ville jeg svare ja.

Men man har efter denne uges kritik erklæret, at alt var som det det skal være i indslaget om Robinson.

Som det har lydt fra fra DR’s nyhedschef: ”Hvis vi havde begået fejl, så skulle jeg være den første til at indrømme og beklage det, men det har jeg ikke set i det her tilfælde.”

Beklager: Det svar får mig til at indse at jeg er naiv, hvis jeg stoler på alt, hvad ”Deadline” præsenterer som fakta.

Og ja, hvis det kan dokumenteres at ”Deadline”s påstande om Robinson er rigtige, bøjer jeg mig i støvet, og reviderer min opfattelse.