Kald mig en perker, islamist - og hvad end du har lyst til. Men må jeg kalde dig for en psykopat?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pernille Vermund omtales i disse dage i forskellige medier igen om sit ordvalg om en mand med udenlandsk baggrund, fordi hendes ordvalg både etisk og moralsk er forkert.

Hun kalder ham for perker.

Jeg ved ikke helt, om det er rigtigt. Men nogle steder siges det, at ordet stammer fra to forskellige ords sammensætning. PER kommer fra PERser - og KER kommer fra TyrKER.

Det er et skældsord - og det taler ned til én.

Siden folketingsvalget har medlemmer af Nye Borgerlige forskellige gange være uheldige med deres udtalelser - og bliver ved med det.

For et par uger siden var det min statsborgerskabssag, der var et problem for dem. Folketingsmedlemmet Mette Thiesen troede, at hun kunne tie mig ihjel ved at gå på angreb på mig ved at komme med mange anklager, men endte heldigvis med at udstille sin egen uvidenhed om mennesker som mig. Mens hun lavede flere opslag på Facebook med historier, hun selv opdigtede, blev hun udsat for kritik for sin ordvalg og sprogbrug om mig, og politikere fra højre til venstre uanset partifarve, tog afstand fra hendes udtalelser. Men der var alligevel 6.000 likes på hendes Facebook-opslag. Det undrede mig virkelig meget.

Og bare for at gøre det klart overfor alle danskere: For cirka to uger siden fik jeg også mit brev fra integrationsministeriet om, at min ansøgning er godkendt, og jeg kommer på indfødsretsloven i april.

Alt den polemik, Thiesen har skabt omkring, at jeg ikke bør være statsborger, fordi jeg ikke er demokrat, er dermed med integrationsministeriets næsten to års sagsbehandling blevet afvist.

At komme igennem statsborgeskabssystemet er som at komme igennem en lille nåleøje. Hvis man har pletter eller mistanker på sig, kommer man altså ikke igennem det.

Og så hører vi nu igen ny polemik om deres sprogbrug. For min skyld må de bruge alle de ord de har lyst til at bruge. Og gerne endnu mere æreskrænkende.

For jeg tror på, at jo mere, de falder udenfor, hvad det vil sige at være dansk og demokrat, jo nemmere bliver det også for deres vælgere at indse, at de var en forkert valg.

For helt ærligt, hvor mange danskere går bevidst lyver og æreskrænker? Det gør ingen kloge danskere.

Med mindre de er psykopater.

I går var jeg med 50 sygeplejersker på Christiansborg, og så Mette Thiesen passere ved siden af mig med et kamera bag sig. Jeg kiggede på hende. Og kunne virkelig ikke lade være med at smile til hende. Og sagde endda også “Hej Mette“ til hende.

Hun smilede også, men stoppede ikke. Hun gik og den stakkels kameramand løb efter hende.

Efterfølgende tænkte jeg, at hun da var en flot kvinde, der kunne finde ud af at smile. Endda smile ret så sødt, at man næsten ikke kan forestille sig, at det altså var hende, jeg havde haft den største debat om, hvorvidt jeg var islamist eller demokrat.

Jeg kom hjem og tænkte på bogen ”Omgivet af psykopater”, som jeg var begyndt at læse for et par dage siden. Den handler om psykopater og deler dem op i forskellige grupper og giver os læsere værktøjer til at bruge mod deres psykopatiske træk.

Denne bog fandt jeg efter at have hørt podcasten ”En danskers blodspor”, som fortæller om danskeren Peter Frederiksens kriminalitet og hans dyriske behandling af kvinder.

Det interessante ved denne podcast var, at psykopatens adfærd var så interessant for mange kvinder, at kvinder ikke kunne modstå hans falske kærlighed.

Ifølge fortælleren var han empatisk, smilende og kunne være så charmerende, at man stolede på ham og var med på alle hans ideer, selv om de var groteske.

Og i bogen - som jeg nu har læst færdig - definerer man psykopater præcist på samme måde: De er manipulerende og falske. De fleste af dem lyver. Også når der ikke er grund til det. De kan få hvem som helst til at tro på dem, de vender alt hvad man siger til dem mod én selv.

Og det mest interessante kommer her: De er tit populære, og mange holder af dem, sætter dem på en piedestal og respekterer dem.

Bogen slår også fast, at de voldelige psykopater tit er anholdt og spærret inde. Men bogen understreger, at der faktisk er mange intelligente psykopater, som vi måske møder dagligt. Det vil sige, at ikke alle psykopater behøver at være voldelige.

Denne type psykopater snuser sig frem til menneskers svagheder og trykker på alle de knapper, de overhovedet kan komme til for at knække dem. Og der behøver ikke altid være nogen personligt årsag til det, men det bare er noget, de pågældende psykopater gør, og hvor konsekvenser slet ingen interesse har for dem overhovedet.

Jeg vil ikke stemple nogen som psykopat. Jeg har bare læst denne bog. Og er ærlig talt heller ikke særlig glad for denne tanke og slet ikke det, jeg skriver nu.

Men da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Nye Borgerlige og Paludan.

De har ingen politik. De står udenfor magt og indflydelse. Har været i Folketinget over 100 dage uden noget som helst resultat.

Men de er stadig populære hos to procent af befolkningen og får flere tusinde likes på deres flirtende selfies. Og journalisterne løber efter dem på Christiansborg.