Fortsæt til indhold
Kommentar

Man skal aldrig undervurdere fornærmede politikeres magt

Radio24syv udøvede vigtig magtkritik og udstillede hykleri og dobbeltmoral i dagens Danmark. Og erhvervslivet kan lære af, hvor passionerede medarbejdere man får, når man sætter dem fri.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive min klumme om letbanen i Aarhus, der desværre ikke fungerer i frostvejr. Det er simpelthen kommet bag på direktøren, at det bliver koldt i Danmark, og problemet kan desværre først løses til januar.

Så kunne jeg måske også have nævnt historien fra 2018, hvor det aarhusianske supersygehus i Skejby blev lagt ned af sommerens varme, og patienterne kogte åbenbart rundt i op til 30 grader, fordi man fravalgte et for dyrt og miljøbelastende airconditionsystem til fordel for et almindeligt ventilationssystem. Aarhus har det åbenbart svært med kulde og varme.

Faktisk opførte kanalen sig, som om den var helt fri af alle bånd til dem, der betalte for gildet, altså politikerne. Det har man vist ikke set før. Og vi kommer måske heller ikke til det igen.

Nå, men det gjorde jeg altså ikke. Jeg vælger i stedet at bruge lidt plads på lukningen af Radio24syv, og jeg har ingen konkret viden om, hvorvidt lukningen er fair – og jeg har heller ingen holdning til, om de nye radio-/dab-kanaler, der nu tager over, bliver gode eller dårlige.

Men Radio24syv var helt sin egen. Hverken rød, blå, gul eller grøn. Og det virkede, som om det faldt mange danskere for brystet, at kanalen også insisterede på at udstille kendis-, magt- og elitedanmarks dobbeltmoral og hykleri.

Jeg har selv været en fast del af panelet i sladderprogrammet ”Det Vi Taler Om”, hvor vi, ud over at tale om en masse sjov sladder, også havde succes med at formidle og kaste lys på vigtige sager på en helt ny og involverende måde.

Radio24syv lavede taleradio til hele Danmark – og nej, det var ikke hele Danmark, der brød sig om radioen. Men af de ca. 500.000 ugentlige lyttere, kanalen havde, så udgjorde provinsen 51 pct. Flere ikkekøbenhavnere end P1, som jo er den kanal, man skal sammenligne Radio24syv med.

Og endnu vigtigere: Radio24syv fik også fat i mange flere almindelige danskere, folk uden fine akademiske uddannelser tunede ind på stationen, blandede sig, blev forargede og følte sig hørt og underholdt.

Morgenfladen på Radio24syv bed sig fast i buksebenene på magtdanmark, og de gav ikke slip, selv om politikerne forsøgte at ryste dem af sig og trak både offer- og tudekikskortet. Det faldt ikke i god jord, og man skal ikke underkende fornærmede politikeres magt. Så har jeg vist ikke sagt for meget.

Værterne på kanalen var personlige og havde holdninger, også politiske. Det var helt nyt. Faktisk opførte kanalen sig, som om den var helt fri af alle bånd til dem, der betalte for gildet, altså politikerne. Det har man vist ikke set før. Og vi kommer måske heller ikke til det igen, når det gælder radio og tv.

Også erhvervslivet, som jeg jo befinder mig i, kan også lære noget af radiokanalen. Som kommunikationsrådgiver er jeg imponeret over, hvordan det er lykkedes at skabe et så stort og markant brand på bare otte år.

Det skyldes i min optik et næsten perfekt match mellem medarbejdere, ledelse og produkt. Når de tre parametre går op i en højere enhed, så giver det genlyd.

Det kan alle virksomheder lære noget af. Det handler om at sætte medarbejderne fri, sætte rammerne og lade folk blomstre. Ledelsen af radioen var markant og tydelig, og så bakkede den 100 pct. op om alle værter og medarbejdere.

Det resulterede til gengæld i loyale, passionerede og udviklingsorienterede medarbejdere. Og det kunne man høre på det produkt, der kom ud i æteren. Og ligesom i erhvervslivet, så duer det ikke at ville please alle, hvis man prøver på det, så pleaser man ingen.

Jeg er stolt over at have været en lille brik i Radio24syv-puslespillet, og jeg håber, at andre vil tage over og ikke glemme magtkritik, dobbeltmoral og hykleri fra dem, der sætter dagsordenen her i landet.