Borgerlig kulturpolitik har været ynkelig i 100 år – det er tid til at glemme armslængden og få snavsede fingre
Vi skal ikke finde os i, at public service er lig med blød venstreorienteret indoktrinering
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi kan lære meget af Radio24syvs historie. Den lille radiokanal har bevist, at det er muligt at bryde DRs monopol på at lave radio, der ikke er hjernedød. Med nerve og med livskraft beviste kanalen, at det er muligt at lave radio, som det rent faktisk er værd at lytte til. Succesen er så massiv, at den synligt har smittet af på P1, der er gået fra kun at levere kedelig venstreorienteret pseudooplysning til fra tid til anden at sende noget, der er værd at lytte til.
Så vi har lært, at det er muligt at levere et statsstøttet alternativ til DR. Og endda få højere kvalitet. Det er ikke nogen lille erkendelse. I mange år har TV 2 ellers været det reelt eksisterende tragiske eksempel på alternativet til DR. Et fladt og fordummende koncept med plat livsstils-tv og overivrige nyhedsprogrammer, hvor værten spankulerer rundt i studiet med unaturligt spredte ben. Nu ved vi, at det er andre muligheder end fordummelse.
Desværre var Radio24syv i det store og hele ikke noget opgør med den venstreorienterede slagside. Af frygt for at blive lukket af socialdemokraterne leverede kanalen helt systematisk venstreorienterede koncepter, mens de borgerlige åndehuller mest var henlagt til sommerferieafløsningen. Kravet om holdningsbårne værter førte afgjort til mere pluralisme, men når programmerne er tydeligt varedeklarerede blev den systematiske venstreorientede bias bare endnu mere synlig end den lyserøde dyne, der ligger over Danmarks Radio som helhed.
Sådan må vi også forstå den socialdemokratiske kulturminister Joy Mogensens velsignelse af, at DR i stigende grad konkurrerer direkte med aviserne. Det var ellers lykkedes den borgerlige regering at begrænse DRs virke som netavis, men det fik socialdemokraterne lavet om. De havde aldrig held med hverken Aktuelt eller Det Fri Aktuelt, og nu prøver man så med www.dr.dk. Herfra kan man så udsende bandbuller mod Orbans udemokratiske styring af medierne.
I sidste uge lærte vi også noget andet. Man kan ikke overlade udvælgelsen af kulturinstitutioner til bureaukrater. ’Radio Loud’ burde være afvist alene ved navnet. Det er nok ikke muligt at skrive afvisningen af naragtige ungdomsklicheer ind i et udbudsmaterielle, og hvis vi borgerlige nogensinde skal gøres os forhåbninger om et mere alsidigt udvalg af kulturinstitutioner, er det tid til anderledes håndfast styring.
Sådan her kan det gøres:
DR har brug for en effektiv rundbarbering gerne kombineret med en masse udflytning. Den skal være så gennemgribende, at en socialdemokratisk kulturmininister ikke kan rulle besparelserne tilbage, som de fuldkommen skamløst har satset på. Formålet er at få den røde mastodont til at fylde mindre og give plads til de frie medier. Og med en halvering af DR har vi allerede finansieringen på plads svarende til 100 Radio24syv-kanaler. Det bliver en fest!
Og så er det tid til at kræve pluralisme. Vi skal ikke finde os i, at public service er lig med blød venstreorienteret indoktrinering. Hvornår helvede blev det en naturlighed, at medierne var de rødes legeplads? Hvad med, at DR afspejlede danskernes holdninger som helhed? Som minimum må det være et krav til værterne. Ud med den klistrede, foregøglede objektivitet og ind med med varedeklareret og ærlig diversitet.
Armslængde er en vittighed. Hvilke kanaler, der skal udbydes, skal ikke afgøres af pseudoneutrale bureaukrater. Folketinget skal til at have snavsede fingre i kulturpolitikken. Hvordan sikrer man modige institutioner, der ikke skal frygte politisk motiveret lukning? Man giver dem en stor pose penge i rigtig mange år.
Og sælg TV 2. Med undtagelse af News vil Danmark kun blive et bedre land, hvis kanalen holdt op med at sende. Helt.