3F Kastrup er fagbevægelsen, når det er allerværst
De røde fagforeninger må lægge kampen mod de gule fagforeninger på hylden.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvis man slæber kufferter i Københavns Lufthavn, så skal man være medlem af 3F. Det er på trods af et klokkeklart forbud både nedfældet på papir og fremgår angiveligt også af jungleloven. Det har en medarbejder, der er medlem af ingeniørernes fagforening, IDA, fået at føle gennem trusler og arbejdsnedlæggelser.
Det er simpelthen fagbevægelsen, når det er allerværst. Konflikten består ikke engang imellem organiseret og ikke-organiseret arbejdskraft, men i stedet om hvorvidt man er medlem af den rigtige fagforening. Jeg tør faktisk ikke tænke på, hvad der står i jungleloven om medlemmer af Krifa.
Konflikten har ført til, at fly er blevet aflyst, og SAS har tabt et millionbeløb. Mon ikke det har accelereret ønsket om at automatisere bagagehåndteringen og udflage flere fly og besætninger i stedet for at skulle være afhængig af lufthavnens helt egen hooligangruppering? Det kan man i hvert fald ikke fortænke SAS i.
3F-truslerne viser, at der i dele af fagbevægelsen hersker en ubehagelig brovten værtshusstemning. Det kan jeg godt forstå, at mange ikke har lyst til at betale til. Det kan med den nylige episode i lufthavnen også være vanskeligt at se, hvorfor det tilmed sker med et betragteligt skattefradrag.
Egentlig har jeg stor respekt for det arbejde, mange fagforeninger udfører. Jeg har tilmed besøgt den pågældende 3F-afdeling i forbindelse med folketingsvalget, hvor afdelingen afholdte et meget velbesøgt vælgermøde. Der var sikkert ikke skyggen af en Venstre-vælger, men til gengæld gik jeg klogere fra arrangementet og fik nogle nye perspektiver på eksempelvis tilbagetrækningsalder. Perspektiver, som ikke nødvendigvis fremstår knivskarpt i Finansministeriets regneark.
Fagbevægelsen har rigtig meget at bidrage med i den politiske debat, og som oftest er det gennemarbejdet og seriøst. Netop derfor bør fagforeningerne rekruttere deres medlemmer ud fra det, de er gode til, og ikke ved hjælp af bøllemetoder og trusler. Det betyder også, at hvis fagforeningerne fremover skal have en troværdig placering i samfundet, så må den barnagtige bekæmpelse af andre fagforeninger som f.eks. Krifa lægges på hylden. Det hører ganske enkelt ikke hjemme på et moderne arbejdsmarked, at resten af samfundet tages som gidsel, fordi de røde fagforeninger ikke bryder sig om de gule fagforeninger eller den fagforening, som organiserer ingeniørerne.