Vores klimaambitioner går op i røg
Biomasse er ikke CO2-neutralt, og træafbrænding er blevet en blind passager i vores klimaregnskab.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Danmark er på vej i den grønne førertrøje igen. Det nye rødgrønne flertal er begyndt på en historisk ambitiøs klimalov med et mål om at nedbringe drivhusgasser med 70 pct. i 2030. De store udfordringer er udråbt til at være transporten og landbruget, hvorimod vi stolt omtaler dansk energiforsyning, som er historisk grøn. Men den store afbrænding af træ i den danske varme og elproduktion er blevet en blind passager i det danske klimaregnskab.
Danmark er et af de lande i Europa, som bruger mest fast biomasse som træflis og træpiller til at forsyne danske hjem med varme og el. Samtidig importerer vi i meget høj grad træet fra andre lande.
Selv om vi logisk ved, at der udledes CO2, når man brænder træ af, så opgøres det ikke i danske klimaregnskaber. Det er nemlig sådan, at biomasse regnes som CO2-neutralt. Udslippet ved afbrænding tæller ikke i det land, der brænder biomassen af, men der, hvor biomassen produceres.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmarks CO2-udledning er ca. 40 pct. højere, hvis man medregner udledning fra biomasse. Selv om metoden kan diskuteres, er det officielle tal næppe retvisende, og vi risikerer at bidrage endnu mere til den globale opvarmning. Derfor skal der laves en plan for, hvordan brugen af biomasse i Danmark bliver klimaansvarlig.
Når man ser på vores CO2-regnskab opgjort af Energistyrelsen, så fremgår alt biomasse som en vedvarende energikilde. Samtidig fylder den meget i energiforsyningen. Det tæller altså lige så pænt på klimaregnskabet som varmepumper drevet af vindmøller og solvarme.
Men biomasse er ikke CO2-neutralt på linje med en vindmølle.
Det er hverken en simpel diskussion eller underligt, at Danmark bruger en god del træ i vores kraft-varme-værker. Biomassen har nemlig fra politisk hold været set som det eneste grønne redskab til at erstatte kul med.
Skifter man kul ud med afbrænding af træ uden at plante nyt, så er klimatrykket ifølge Klimarådet lige så slemt som afbrænding af kul. Selv hvis der sker genplantning, kan der i mange år være et klimaaftryk. Heldigvis har den danske energibranche fokus på det og har selv indført en række frivillige bæredygtighedskrav til biomasse. Men kravene skal skærpes og gøres lovpligtige.
Fælder man blot et træ med det formål at brænde det af, vil det være langt bedre for klimaet, at træet bliver brugt til at bygge huse med eller lave møbler af. Så vil CO2’en nemlig være bundet i træet i stolen eller huset i mange år frem, og et nyplantet træ vil kunne optage noget af den CO2, som vi i forvejen har for meget af i luften omkring os. Derfor skal brugen af træ i den danske energiforsyning begrænses kraftigt for fremtiden.
Alligevel er der et men. For ligger rester af træ på skovbunden og rådner, vil det også udlede CO2, og derfor virker det smartere, at det trods alt bruges til at opvarme danske hjem. Det samme gælder energi fra restaffald som gylle, kloakslam og madaffald.
Der skal politisk handling til for at vise, at Danmark ikke skal basere den fremtidige varme og elforsyning på at afbrænde træ fra udlandet.
I stedet skal vi bruge de enorme mængde vindenergi til at lave varmepumper, trække opvarmet vand op fra undergrunden og udnytte den overskudsvarme fra virksomheder, som opstår ved deres produktion. Det kræver, at der kommer lovkrav om skærpet kontrol og dokumentation af biomassen. Der skal ses på afgifter, som vil fremme elvarme og gøre biomasse mindre økonomisk attraktivt. Det kræver et stop for nye store investeringer i kedler til træpiller, flis og lignende i værkerne.
Afbrænding af træ skal ikke være en blind passager i den danske klimaindsats.