Mads Nørgaard på Strøget klæder islam lækkert på
Tidens førende tøjhuse er da ligeglade med moral.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forestil dig en ung, smilende og smuk kvinde med lukkede øjne pakket ind i tøj fra fødder til isse. Sådan én vises frem på hjemmesiden for en berømt tøjbutik på Strøget i København, der i sensommervarmen er gået hen og blevet den perfekt-bysmarte reklamesøjle for den hastigst voksende religion i Vesteuropa.
Det er den utilpassede blogger Uwe Max Jensen, som har gjort mig opmærksom på Nørgaards nyeste kollektion. Normalt er der næppe noget, der siger mig mindre end mode og tøjbutikker, men så er det godt, vi har Uwe Max.
Klikker man lidt videre i den nyeste kollektion, møder man samme model med lukkede øjne pakket ind i noget, der ligner en kedeldragt, så man kun kan se hendes hænder. Og søreme så, hende igen, nu har hun fået lov til at åbne øjnene, omsvøbt af en leopardplettet og heldækkende buksedragt. På et fjerde foto ses hun i noget, der minder om en spraglet burka.
Fotografierne giver mig kvalme. Kvalmen har et fashionabelt navn på engelsk. Modest fashion, hedder det. Ærbar mode er modebranchens eufemisme for smart modetøj til fødedygtige, ugifte, muslimske kvinder.
Sådan nogle findes der flere og flere af i Vesteuropa – af indlysende politisk-demografiske årsager – og det er denne voksende målgruppe, Mads Nørgaard forsøger at tilfredsstille.
Jeg har på fornemmelsen, at købmanden i København rigtig gerne vil være noget mere og andet end købmand. Lidt Pride, lidt hipster, lidt alternativ, lidt skæv på den evigt unge Peter Pan-agtige måde. Men kollektionen illustrerer, at han netop er købmand og ikke andet. Er der et behov, jamen, så lad os da tilfredsstille det, før andre gør.
At sælge modetøj til fødedygtige, ugifte og rettroende kvinder er umoralsk i et land som Danmark, fordi det understøtter patriarkatet blandt de indvandrende og familiesammenførte masser, dvs. i de muslimske klaner og familier, hvor mænd vogter nidkært over kvinders fremtoning via fysisk magt og social kontrol.
At markedsføre denne underkastelse er i sig selv en underkastelse, uanset at den rummer kommercielle muligheder. Betragter vi de kommende årtiers demografiske udsigter, står modebranchen ved begyndelsen af en ny æra. Modest fashion vil vokse og vokse og blive det nye evigsort i et stedse større Stormellemøsten.
Måske spiller det også ind, at Mads Nørgaard formentlig gerne vil udstråle ”åbenhed” over for alle etniciteter, skønt han i den konkrete virkelighed fremmer tildækningen af kvinder i en overvejende lukket, fremmed og ekskluderende religions navn og praksis.
Jeg regner selvsagt med, at Mads Nørgaard forstår den slags, og at han udmærket ved, hvad han gør. Jeg tror bestemt ikke, købmanden er idiot. Han er bare ligeglad med kvinder – og sikkert træt af sådan nogle dumme svin som mig.
Jeg kan derfor kun opfordre mine læsere til at boykotte hans butik på Strøget og ramme ham der, hvor hans samvittighed sidder.