Politikernes dobbeltmoral er udtryk for en usund kultur

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Og ”practice what you preach” er vel en engelsk version af den danske ”du skal gøre, som jeg siger, ikke som jeg gør”. Kært barn har mange navne. I bund og grund handler det for mig om, at når vi som borgere opdager den her form for opførsel, så skaber det grobund for politikerlede og afstand mellem dem, der bestemmer her i landet, og dem, de bestemmer over. Og så er det sådan set ligegyldigt, om de berørte politikere er blå, gule eller røde.

Og historier om magtmenneskers dobbeltmoral er der masser af. Mange af dem er små og banket op af medierne og modstandere og nærmest ligegyldige, mens andre sager skriger til himlen.

Faktisk tror jeg, at det er kombinationen af mangel på dømmekraft og hovedpersonernes arrogante og pinlige måde at håndtere sagerne på, der i lige så høj grad skaber ”politiker- og magtelitelede” end reelle forskelle i f.eks. løn og systemets mangelfulde behandling af udsatte borgere i forhold til de ressourcestærke. De her sager demonstrerer nemlig på en relativ simpel måde ”dem og os”-problematikken.

Og sager er der som nævnt nok af. Jeg nævner i flæng:

Enhedslistens borgmesters sygemelding efter en privat sag om voldtægt i borgmesterens egen seng. Politikere i Københavns Borgerrepræsentation skal ikke stille med en sygemelding som alle andre offentligt ansatte, og borgmesteren har sært nok meldt ud, at hun vender tilbage til sit erhverv, når retssagen imod den påståede gerningsmand er overstået. Enhedslisten har derfor sat en vikar på borgmestertjansen, så partiet nu hiver to borgmesterlønninger hjem til partikassen.

Det er da klart, at sådan en sag rammer et parti, der påstår, at det kæmper for større lighed mellem bund og top i samfundet og om nogen harcelerer mod de her forskelle i samfundet. Ja, partiet følger ”bare reglerne”, men det handler ikke kun om regler, det handler om moral og solidaritet. Og det har Enhedslisten og borgmesteren ikke vist meget af i denne sag.

Både den nuværende statsminister og den tidligere brænder for den danske folkeskole og har begge talt varmt for, at danske forældre skal være loyale over for folkeskolen. Derfor klinger det jo også noget hult, at de begge vælger at sætte deres børn i privatskole. Jeg tror faktisk, at folk har forståelse for, at det sagtens kan være det rigtige valg for nogle børn, men det, der skaber modstanden, bliver derfor de to politikeres mangel på forståelse for, at vi almindelige borgere så også har ret til at vælge den skoleløsning, hvis det er den rigtige løsning.

DF og Messerschmidt endte også med at fremstå dobbeltmoralske, da de efter års torden mod EU-systemet som værende korrupt og et stort tag-selv-bord for europæiske politikere med ondt i moralen, selv blev mistænkt for misbrug af EU-midler fra den såkaldte Feld-fond. Den sag har helt klart været med til at straffe partiet, da det fik det dårligste valg nogensinde.

Alternativ-politikerne har heller ikke været specielt heldige, når det gælder om at sige et og gøre noget andet. Der løber nærmest grønt blod i de alternative politikeres årer, så det har ikke skortet på formaninger om, hvordan alle vi andre skal omlægge vores liv til et grønt og bæredygtigt et af slagsen. Mindre kød, mindre forbrug og ikke mindst mere cykel og mindre fly. De formaninger gjaldt bare ikke helt for dem selv. Flere af medlemmerne af Folketinget, inklusive partilederen, blev simpelthen nødt til at flyve rundt om jorden flere gange, fordi rejser i embedsmedfør og dykkerrejser om på den anden side af jorden var vigtigere end borgernes tåbelige charterrejser og smutture til London og Stockholm.

Vi kender jo alle udtrykket ”magt korrumperer”, og der er altså et eller andet om snakken. Det skaber i hvert fald afstand og politikerlede, når borgerne finder ud af, at visse politikere mener, det er rimeligt, at de ikke selv praktiserer, det de prædiker for os andre. Og det værste er, at selv om det er få politikere, der har ondt i moralen, så stempler det hele standen.