”Junkmedier” under journalistisk bekvemmelighedsflag

At sejle under bekvemmelighedsflag betyder at registrere skibe i andre lande for derved at slippe for at betale skat i hjemlandet.

Lidt på samme måde kan man vel tale om bekvemmelighedsflag, når danske netmedier manøvrerer uden om de etiske regler, som gælder for de traditionelle trykte og elektroniske medier. Ikke noget pressenævn, ingen etiske regler, frit spil til at manipulere og sprede misinformation.

Netop manipulation og misinformation er, hvad tre medieretseksperter har konstateret hos 9 af 15 netmedier, som ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Det drejer sig om Folkets Avis, Den korte Avis, Døgnets, Dagens, Dagens Nyheder/krammet, dkdox.tv, Newspeak, 24nyt og nyheder24.

De tre eksperter fra hhv. Journalisthøjskolen, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet har undersøgt og analyseret 15 netmedier, som ikke er tilmeldt Pressenævnet. De betegner ovennævnte ni som junkmedier og konstaterer, at de manipulerer og spreder misinformation forklædt som rigtig journalistik.

De traditionelle trykte og elektroniske medier er automatisk omfattet af medieansvarsloven og dermed underlagt Pressenævnets vurdering af presseetikken.

Men for netmedierne er tilslutningen til medieansvarsloven frivillig. Langt de fleste har tilsluttet sig, dels for at markere, at de følger den officielle norm for god etisk adfærd, dels fordi man derved kan placere det generelle ansvar for mediets indhold hos én og kun én person. Det rummer fordele, som der ikke skal dvæles ved her.

Blandt de medier, som frivilligt har tilsluttet sig, er naturligvis de traditionelle, seriøse mediers netudgaver, men også langt de fleste mere eller mindre hjemmelavede netmedier repræsenterende eksempelvis foreninger, firmaer og private foretagender. Pressenævnet har her oplistet medierne, som frivilligt har tilsluttet sig pressens generelle etik.

Enhver har ret til at oprette en hjemmeside og kalde den for et medie. Lidt mere problematisk bliver det, når en sådan hjemmeside gør sig til af at have en ”ansvarshavende redaktør”, som et par af dem gør. Strengt taget kan enhver jo kalde sig ansvarlig for hvad som helst, som man råder over, men udtrykket leder direkte hen til medieansvarslovens definition, og hvis man tillige kalder sin hjemmeside noget, som leder tanken i retning af seriøse nyhedsmedier, kan man ikke bebrejde læsere, som føler sig ført bag lyset.

Ifølge Politiken, som har omtalt eksperternes analyse, siger Vibeke Borberg fra Journalisthøjskolen, at de udpegede medier/hjemmesider opererer med »selektiv gengivelse af fakta, som på overfladen ligner journalistik, men som ofte er meget vildledende,« og Peter Bro fra Syddansk Universitet siger, at »sandt og falsk, fakta og fiktion ofte flyder sammen.«

Det er lovligt at oprette sådanne hjemmesider og kalde dem medier. Det er også lovligt at navngive dem på en måde, der leder tanken hen på traditionelle medier, som pr. definition har pligt til at følge den officielle etiske norm.

Det er formentlig også lovligt at skilte med en ”ansvarshavende redaktør,” men retvisende er det i hvert fald ikke.

Disse medier under bekvemmelighedsflag er ikke ansvarsfri, for de kan som alle andre sagsøges og dømmes for straffelovsovertrædelser, herunder injurier, overtrædelse af racismeparagraffen, ærekrænkende sigtelser og den slags.

Men Pressenævnet må jævnligt afvise klager med henvisning til, at det pågældende medie ikke er tilsluttet Pressenævnet.

Lovligt? Jovist. Rimeligt og etisk holdbart? Tvivlsomt.