Venstre ved du, hvor du har. Men hvor kommer pengene fra?
Der bør være lagt mere åbenhed over, hvor pengedonationerne i dansk politik kommer fra.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Partistøtten har, al den tid jeg kan huske, været en varm kartoffel. Hvem får penge af hvem? Og hvorfor giver man de her penge? For at sikre åbenhed har vi i Danmark en lov, der kræver fuld åbenhed over donationer til politikere og politiske partier på over 20.000 kr.
Det giver måske meget god mening, at hr. og fru Danmark ikke skal stå offentligt til skue, når de smider en tusindkroneseddel til deres lokale kandidats valgkampagne. Det kan jeg godt se ikke vedrører mig.
Men når du som enkeltperson, virksomhed eller organisation besidder så store summer af penge, at du faktisk har midler til at gøre kandidater – eller hele partier – afhængige dine donationer, så mener jeg, at det vedrører andre, hvem der donerer hvad til hvem og hvor meget. For de donationer er lig magt, og magt skal være transparent.
Lige nu verserer der en sag vedrørende Britt Bager og Marcus Knuth fra Venstre. Marcus Knuth skulle angiveligt have modtaget to gange 20.000 kr. fra to virksomheder, der begge tilhører Fritz Schur. Ud over et cv i toppen af dansk erhvervsliv, som kan fylde en hel toiletrulle, er Fritz Schur kammerherre, kommandør af Dannebrog, og faktisk er han også tidligere formand for Venstres erhvervsklub, Den Liberale Erhvervsklub. Britt Bager har modtaget 100.000 kr. fra fem forskellige virksomheder, der også tilhører en og samme person. Historien melder ikke umiddelbart noget om, hvem det er. Toppen af erhvervslivet, jordejere og lettere adelige har alle dage været Venstres foretrukne klientel.
Da historierne begyndte at poppe op for ikke så længe siden, slog vores økonomi- og indenrigsminister ud med armene og sagde, »der ikke noget at komme efter«. Jeg er helt med på, at han har ment, at der juridisk ikke var noget at komme efter. Det er to juraprofessorer imidlertid uenige i. Derfor har to politikere fra Enhedslisten valgt at få myndighederne til at kigge på, om der nu ikke er noget at komme efter. Eva Flyvholm og Nikolaj Villumsen har nemlig valgt at melde Britt Bager og Marcus Knuth til politiet.
Men selv hvis de relevante myndigheder ikke mener, der er noget at komme efter i forhold til gældende lovgivning, så kan vi ikke slå ud med armene og sige ”der var intet at komme efter”. For når man ser på, hvor åbenlyst og kontinuerligt man gør sig umage for ikke at skulle stå på mål for sine økonomiske donationer, så er der noget galt. Så uanset hvad udfaldet bliver af denne politianmeldelse, så mener jeg, der er ”noget at komme efter”. Vi er nødt til at sikre åbenhed om økonomisk støtte i politik. Hvis man mener, at en virksomhed eller organisation ikke kan stå på mål for de politiske engagementer, man har økonomisk, så må man lade være.