Hvor var Pernille Vermund, da det kostede noget at tale om udlændingepolitikken?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Siden lanceringen af Nye Borgerlige har Pernille Vermund og partifæller kastet sig ud i en patetisk kamp mod Dansk Folkeparti, hvor Vermund beskylder Dansk Folkeparti for svigt under flygtningekrisen i 2015 og for at være en medvirkende årsag til årtiers slappe udlændingepolitik.

Kritikken er selvfølgelig både fejlagtig og desperat, og det helt store spørgsmål, som Pernille Vermund burde stille sig selv, er, hvor hun var, da det kostede noget at tale om udlændingepolitikken, og da flygtningekrisen stod på i 2015?

Svarene på spørgsmålene trækker, desværre for Vermund, sløret af hendes nu pludselig stramme udlændingepolitik, hvorfor Nye Borgerliges kritik synes voldsomt hyklerisk.

Sandheden er nemlig den, at i 2015, da migranterne strømmede ind over Europas og Danmarks grænser, var Vermund folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordsjællands Storkreds. Her var mærkesagerne noget med effektivisering af offentlige opgaver for at lette skatten, og at der skulle styr på infrastrukturen i Nordsjælland, så Nordsjælland også fremtidigt kunne været et attraktivt område at bo for folk med arbejde i København.

Med andre ord, mens Danmark stod over for den største migrations- og flygtningekrise i flere årtier, kæmpede Pernille Vermund for, at livet skulle gøres lettere for de stakkels billister nord for København.

Ikke ét eneste sted nævnte Pernille Vermund indvandringen, islamiseringen af Danmark, udsendelse af kriminelle udlændinge eller noget som helst andet, der vedrører de massive problemer, som den muslimske indvandring har skabt i Danmark, når hun skulle fremhæve sine største mærkesager.

Og hvor var Vermund i 2001, da Dansk Folkeparti efter valget blev tungen på den parlamentariske vægtskål, og Anders Foghs VK-regering derfor gik med til store stramninger udlændingeloven på udlændingeloven?

Ja der – i 2001 – skrev Vermund afgangsopgaven ”Ungdomsboliger for asylansøgere” på arkitektstudiet. Et projekt båret af en række humanistiske værdier, der skulle give de stakkels unge asylansøgere bedre forhold i storbyen, fordi det var synd for dem, at de sad i asylcentre der lå ude landet.

Vermund må selvfølgelig skrive afgangsopgaver om præcis, hvad hun vil, og hun må kæmpe alle de indvandrervenlige kampe, hun har lyst til, men når man ser på hvor hun var, imens Dansk Folkeparti tog kampen op, så fremstår nutidens kritik fra Vermund mod Dansk Folkeparti usandsynlig usmagelig og uberettiget.

Siden starten af 80’erne har frontløberne i Dansk Folkeparti – imod alle andre – turdet rejse debatten om problemerne med den muslimske indvandring, og har derfor måttet stå model til utallige tilsviningerne og latterliggørelser fra flertallet af folketinget og hele den kulturradikale elite i Danmark. I flere årtier er Dansk Folkeparti og en række frontfigurer blevet udskammet for at kæmpe en daglig parlamentarisk kamp mod den ustyrlige indvandring fra ikkevestlige lande, og imens Dansk Folkeparti har fået flyttet debatten, fået indført et paradigmeskifte i udlændingepolitikken og fået de fleste partier til at indse problemerne med indvandringen, har Vermund hygget sig hos Det Konservative Folkeparti og kæmpet for skattelettelser og bilejerne i Nordsjælland.

Sidenhen er Vermund dog heldigvis blevet klogere, og i Dansk Folkeparti byder vi selvfølgelig de kræfter velkommen, der kæmper for de samme sager, som vi har gjort i årevis.

Men i stedet for at hænge hele sit projekt op på en fejlagtig kritik af Dansk Folkeparti ville det klæde Vermund og Nye Borgerlige at erkende, at de ikke eksisterer på trods af Dansk Folkeparti, men i kraft af partiets mangeårige kamp. Uden den kamp havde Vermund slet ikke været i stand til at ride på ryggen af Dansk Folkeparti og ytre sig negativt om indvandringen.