Stop nu den snak om paradigmeskifte på flygtningeområdet
Vi hører (stadig) oftere de dårligere historier end de positive historier, når det kommer til integrationen. Sandheden er, det går fremad. Og i en tid, hvor de fleste politikere taler mest om et paradigmeskifte og om, hvordan vi får sendt flygtninge hjem igen, så skal de i stedet for tale om, hvordan vi udnytter flygtninges kompetencer og motivation. Det er menneskeligt, moralsk og værdigt. Og det er til gavn for flygtningen og for os.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Fremgangen på integrationsområdet kan ikke siges ofte nok og højt nok. Man kan gå ind på Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer for at finde succeshistorien. Det viser, at beskæftigelsen stiger, flere er i uddannelse, andelen, der begår kriminalitet, er faldet, og flere består danskprøverne.
En ny analyse fra Cevea viser blandt andet, hvorfor det går den rigtige vej. Det økonomiske opsving har hjulpet på beskæftigelsen. Flere flygtninge er blevet erklæret jobparate. Det private erhvervsliv har taget et stor ansvar. Samtidig har civilsamfundet løftet. Hvad enten det har været hjælp til at få CV’et til at sidde i skabet, eller ved at de da har hørt, at ”vognmand Hansen står og mangler én som dig”. Og så er kommunerne blevet bedre til at rette beskæftigelsesindsatsen mod de brancher, hvor der er efterspørgsel.
Vi skal omfavne integrationen
Det betyder ikke, at vi er i mål. Vi må ikke læne os tilbage. Vi skal i stedet skubbe på, udvikle nye idéer og ikke smide integrationen ud med badevandet. Og det er muligt at gøre det endnu bedre. Nærmest alle nyankomne flygtninge har en imponerende stor motivation til hurtigst muligt at komme i gang med at arbejde, forsørge dem selv og deres familie. Det er ikke underligt. De fleste flygtninge kommer fra lande, hvor der ikke er velfærdssystemer, og man skal forsørge sig selv.
Vi skal hurtigst muligt udnytte den motivation, der ellers nemt kan falde, hvis man føler, at man møder for mange barrierer, eller at ens kompetencer ikke bliver udnyttet. Så ender vi igen med, at for mange ingeniører skal køre taxaer. Det er ingen tjent med. Vi skal i stedet blive bedre til at kompetenceafklare flygtninge hurtigst muligt. Og løbende kompetenceudvikle flygtninge i job, så de bliver fastholdt og måske endda rykker sig opad i arbejdshierarkiet – og ikke være de første, der forlader arbejdsmarkedet, når næste finanskrise rammer. I stedet for at frygte at flygtninge bliver velintegrerede, skal vi omfavne det.
Menneskeligt og værdigt
Det er klart, at flygtninge ikke er ”udenlandsk arbejdskraft”. De er her, fordi de har brug for international beskyttelse. Men når nu de har fået ophold, kan vi lige så godt sikre, at de hurtigst muligt får en fod ind på arbejdsmarkedet. Det er til gavn for den enkelte flygtning – og det er til gavn for det danske samfund. Et samfund, der mangler arbejdskraft, og en statskasse, der vinder, når man flytter mennesker fra passiv til selvforsørgelse og skattebetaling. Og det er sådan set lige meget, om de skal være her i kort eller i lang tid.
Derudover er der den menneskelige bundlinje. Forestil dig, du er flygtet, fordi du blev forfulgt på grund af din religion, eller hvem du blev forelsket i – eller fordi bomberne faldt om ørerne på dig. Forestil dig så, hvor meget det må betyde at blive en del af det samfund ved at få et arbejde – og forsørge dig selv og din familie. Ryggen bliver ranket, brystet bliver skudt frem – og der kommer et større smil på læberne, når flygtninge formår at komme i praktik eller endnu bedre få et job. Lad os da sørge for at sætte det smil på læberne af disse mennesker hurtigst muligt. Mennesker, der ellers har gået så grueligt meget. Lad os få endnu flere flygtninge i arbejde – og fortsætte og fastholde den positive udvikling på området.
Det er menneskeligt – og det er værdigt og til gavn for os alle.
Stop den snak om paradigmeskifte.