Regeringens digitaliseringsudspil: Danskerne sælges fortsat som produkter

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»Borgerne skal have et samlet digitalt overblik over egne sager og de mest relevante data, som det offentlige har om dem,« står der i et nyt udspil fra regeringen, som indeholder nogle få gode takter ift. privatliv, etik og sikkerhed, men også elastik i metermål og skræmmende perspektiver. Det lyder ganske vist forjættende med et indblik i egne data, men jeg hæfter mig dels ved formuleringen »de mest relevante« data og ved resten af udspillet.

Som altid fremhæver man, at digitalt fremskridt er godt, fordi det er nyt, og så påpeger man med stolthed, at Danmark er det mest digitaliserede land i FN’s sammenligninger, fordi danskerne er storforbrugere af offentlige digitale løsninger. Men hvordan er det nu, det er? Er vi vilde med digitale løsninger, eller har vi bare ikke andre valg? Danskerne er lige så meget frie, glade forbrugere af det offentliges digitale løsninger, som de er ivrige kunder hos Skat.

Hertil udelades det belejligt, at det så sent som i februar (igen) stod klart, at Danmark er en hullet ost, når man ser på it-sikkerheden, mens Forsvarets Efterretningstjeneste (igen) i maj kunne konkludere, at truslen mod Danmark fra cyberspionage og -kriminalitet er på højeste niveau.

Men regeringen vil gøre Danmark til »ét af de førende lande inden for kunstig intelligens inden 2025«, og så vil man videregive danskernes sundhedsdata til private virksomheder med den elastiske begrundelse, at det er »til gavn for samfundet«. Det skal her læses i lyset af, at Udenrigsministeriet i forvejen markedsfører Danmark på de mange dejlige sundhedsdata, medicinalindustrien kan få del i.

Man er da også lige kommet til at snuppe 5,7 mio. vævsprøver, efter de er blevet taget som blodprøver o.lign. hos lægen. Og ja, så er man også lige kommet til at bruge de hælprøver, man uden samtykke har indsamlet fra nyfødte siden 1981, til at begå dna-kortlægning. Kortlægningen har man bl.a. i 80.000 tilfælde sammenkørt med menneskers sundhedsdata og anden data om borgeren fra det offentlige. Hvorfor? Fordi de 80.000 mennesker er psykisk syge, og man vil godt lige finde ud af, om man, via deres dna, i fremtiden kan forudsige den slags – også for at undgå deres potentielle træk på de offentlige kasser. Og samtykket fra de 80.000? Det har man ikke ment var nødvendigt. De 80.000 mennesker kan, mig bekendt, end ikke få at vide, hvem de er.

Sådan kunne man desværre fortsætte. Derfor er det godt, hvis regeringen vil ændre både lovgivning og praksis, så danskerne får kontrol med og absolut selvbestemmelse ift. deres data. Men det er ikke det, der lægges op til i udspillet, for det ville kræve fokus dels på det, der allerede eksisterer af absolut grænseoverskridende dataindsamling og registre, og dels på at sikre it-sikkerheden, førend man fortsat – og decideret idiotisk – hylder digitaliseringen for digitaliseringens skyld.

Regeringen kalder sit udspil for en reform. Det er det ikke.

Danmark skal have et cyberforsvarsbudget på finansloven. Danmark skal have en strategi for, hvorledes man tiltrækker de bedste it-kræfter, som kan forsvare danskernes privatliv (omend Tyskland og Storbritannien vist har støvsuget markedet for de gode kræfter allerede). Danskerne skal have absolut råderet over og indblik i alle data, der på den mindste måde vedrører dem. Det skal være borgeren, der afgør, om der afgives samtykke til, at dennes data må benyttes, i hvilket omfang og med præcist hvilket formål – ligesom det er tilfældet, hvis man selv melder sig som forsøgsperson. Et folketing må aldrig kunne afgøre, at oplysninger opsamlet ét sted lige kan bruges et andet, sådan som det gør det i dag. Dét er en reform.