Med McCain forsvinder idealet om amerikansk lederskab af den frie verden

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det særlige ved John McCain var, at han mente USA har en særlig rolle at spille i verden. En rolle, som ofte har haft mange omkostninger for USA, men som også har gjort USA til verdens mægtigste land – lidt endnu. For med McCain forsvinder den sidste rest af håbet om USA’s globale lederskab. Han troede på Vestens værdier og han kæmpede for dem – både politisk og på egen krop i Vietnam. Trump er i bedste fald ligeglad med de værdier, som har gjort USA til et enestående land. I værste fald modarbejder han de værdier om frihed, retfærdighed og generøsitet.

McCain var som politiker helt enestående på grund af sin integritet og sin evige insisteren på at sætte frihed og det enkelte menneskes frihed og værdighed over alt andet. Jeg har mødt McCain en enkelt gang, og det var et møde, som var ganske sigende for hans udsyn og oprigtighed. Det var i Litauens hovedstad, Vilnius, hvor han talte for en gruppe hviderussiske oppositionspolitikere. McCain brugte enormt megen energi på støtte de demokratiske kræfter i Hviderusland i kampen mod eneherskeren Lukashenkos mangeårige og brutale diktatur. Ikke mange europæiske politikere har ofret kræfter på den sag, på trods af at det først og fremmest er vores ansvar. McCain tog det ansvar, som USA gør, når USA er allerbedst.

McCain er den bedste præsident, USA aldrig fik. Hans problem var nok i virkeligheden, at han stillede op på det forkerte tidspunkt. For 10 år siden skrev jeg, i forbindelse med optakten til præsidentvalget, en kommentar her i avisen om det problem, og det skulle vise sig at blive meget rigtigt:

»I den danske debat om USA'’s præsidentvalg flokkes alle om Hillary Clinton og Barack Obama, de portrætteres, og biografierne vælter frem. Begge er fotogene, den ene kvinde, og den anden ung og sort. Interessen for den republikanske kandidat er mere beskeden. Han er knap så fotogen, mand, et stykke over efterlønsalderen, og så er han ovenikøbet republikaner.«

Med McCain forsvinder en af de helt store republikanere. Han tilførte den del af partiet, som nu er endnu mere marginaliseret af det flertal, der lider af den samme afstumpethed, som også findes i Europa i form af Front National, AfD og Nye Borgerlige for den sags skyld. For nu at udtrykke det på en måde, som ikke ligger fjernt fra McCains berømte bramfrihed.