Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, har med en kronik i JP startet en interessant diskussion om afskaffelse af kontanter. Han ønsker et kontantløst samfund fra 2025, hvor alle betalinger kun skal foregå elektronisk.

Jeg indrømmer, at det er en besnærende tanke og medgiver, at der unægteligt er en lang række fordele ved at afskaffe kontanter.

Det gælder ikke mindst i relation til bekæmpelse af det sorte arbejde, røverier og socialt bedrageri, men derudover er det også ifølge Anders Dam billigere at håndtere digitale betalinger, og det vil give tidsbesparelser, lette myndighedernes arbejde mod terrorfinansiering og hvidvaskning, selv om det sidste er lidt vanskeligt at forstå set i relation til den store verserende sag mod Dansk Bank, hvor de russiske betalinger da, så vidt vides, er foregået elektronisk, uden der blev grebet ind.

Anders Dam opremser i alt 10 gode grunde for at afskaffe kontanterne, som klart opvejer de få ulemper, der er over for de svageste i samfundet. Ældre og socialt udsatte, som ikke er fortrolige med ny teknologi.

For Anders Dam er der alt i alt ikke valide argumenter for at bevare kontanterne.

Samfundet tjener på det. Erhvervslivet tjener på det. Forbrugerne tjener på det, i hvert fald de ærlige, som ikke er beskæftiget med kriminalitet, og sidst, men ikke mindst vil bankerne også tjene på det. Samlet set vil gevinsten være stor nok til at finansiere et nyt supersygehus, mener bankdirektøren, og det jo ikke så ringe endda.

So what’s not to like, kan man med rette spørge?

Når vi som borger og eller virksomhedsejer alligevel skal være på vagt og sende et klart signal til politikerne om, at vi er imod en afskaffelse af kontanterne, skyldes det især et par ting, som Anders Dam behændigt undgår at nævne i sin ellers sobre gennemgang af fordele og ulemper.

Nemlig at kontanterne tjener et meget vigtigt formål som en forsikring imod, at bankerne kan plukke os med gebyrer og negative renter.

Når ens bedstemor vedlægger en plovmand i konfirmationstelegrammet til sit barnebarn, vil pengesedlen bevare sin værdi, så længe den ikke kommer i nærheden af en bank, men blot cirkulerer mellem to eller flere personer/virksomheder. Er kontanterne derimod afskaffet, og bedstemors gave kun kan ske som en meget upersonlig elektronisk overførelse til barnebarnets bankkonto, vil værdien af gaven stille og roligt svinde ind, i takt med at indbyggede gebyrer ved den elektroniske behandling udhuler værdien efter hver eneste transaktion.

Denne udhuling er dog det mindste. Langt værre er det, at bankerne får lettere ved at sænke de negative indlånsrenter i det kontantløse samfund. I de seneste år har vi således levet i et lavrentesamfund, hvor det har kostet erhvervslivet penge at sætte penge i banken. Det lyder absurd, men ikke desto mindre har det været de faktiske forhold i jernindustrien. Det er her, kontanterne kommer ind som et forsikringsværn mod bankernes negative renter. Kunderne kan måske acceptere en mindre negativ rente, men bliver bankerne for grådige, kan de true med at trække deres penge ud og i stedet placere dem kontant i et pengeskab eller sy dem ind i madrassen. Besværligt måske, men praktisk muligt.

Kommer Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Deres trusler om at trække pengene ud frem for at se dem udhulet af negative renter er pist væk i det kontantløse samfund.

Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. De har med andre ord opfundet en ny pengemaskine.