Jihadister og landsforrædere er ikke værdige til at være danskere

Jihadisten Ahmed el-Haj er blevet såret, og nu vil han tilbage til Danmark. Han var dedikeret borger i Islamisk Stat, en stat, som erklærede sig som et selvstændigt land, og som forfulgte, mishandlede og dræbte et utal af uskyldige mænd, kvinder og børn på brutal vis.

Islamisk Stat – og Ahmed el-Haj – er faldet, takket være også dansk indsats, og nu vil Ahmed el-Haj tilbage til Danmark og serviceres af det system, som han foragtede så meget og forbrød sig imod med sine trusler. Min helt klare holdning er, at Ahmed el-Haj skal blive, hvor han er nu. Han er ikke længere velkommen i Danmark, og det har jeg været åben og ærlig om.

Så ser jeg den altid korrekte københavner-twitter-stamme modsige mig, og som på deres høje heste holder den digitale fane højt for demokratiske principper uden rigtigt at tage stilling til virkeligheden. Ja, vi er en retsstat, men i situationer som denne er vi nødt til at hoppe ned fra hesten og agere ud fra omstændighederne.

Vi står i en ny virkelighed, hvor danskernes sikkerhed altid bør gå forud for terroristens retssikkerhed. Det skylder vi loyale, pligtopfyldende og danske borgere.

Jeg er enig med præsident Trump, når han siger, at de, som har kæmpet som jihadister, ikke er velkomne i USA. På det område er amerikanerne kompromisløse. USA’s sikkerhed er først. Det samme gælder Storbritannien, hvor man ikke havde problemer med at fratage to jihadister deres statsborgerskaber, selvom konsekvensen var, at de blev statsløse. De er persona non grata og ikke værdige til at beholde deres britiske statsborgerskab, og de har fået beskeden om, at hvis de er utilfredse, kan de sagsøge staten. Nu sidder de tilbage i Tyrkiet på tålt ophold og piber – ligesom Ahmed el-Haj.

Jeg er en af de personer, som fik et portræt beskudt af Ahmed el-Haj, og jeg vil føle mig utryg ved, at han kommer tilbage til Danmark. Men nu skal det ikke handle om mig, for min utryghed kan altid trumfes af inhabilitetskortet. Så lad os være konkrete i forhold til Danmark og de andre danskere.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal bruge ressourcer på at hente en landsforræder og udsætte os selv for en risiko for fremtidige terrorangreb. Erfaringen viser tydeligt, at hans typer ikke angrer eller fortryder. De bliver ved med at være dedikerede jihadister med ét for øje: kampen mod demokratiet og de vantro.

Det vil også blive svært at føre en retssag mod ham. Erfaringen fra andre lande viser, at det er svært at føre beviser for alle forbrydelserne, og han kan dermed forvente at gå på danske gader igen om et par år og blive en helt blandt unge islamister. Kun få af de hjemvendte syrienkrigere er blevet sigtet og dømt. I fængslet kan han til gengæld på kort tid nå at radikalisere mange andre indsatte.

Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at bringe ham hjem til Danmark. Jeg erkender, at når han er dansk statsborger, så hænger vi som udgangspunkt på ham. Derfor må rækkefølgen selvfølgelig være, at vi starter med at tage statsborgerskabet fra ham. De danske domstole kan frakende ham statsborgerskab ved dom in absentia. Da han har palæstinensisk baggrund, kan han søge palæstinensisk statsborgerskab. Hamas vil sikkert byde ham velkommen. Han kan også søge asyl i Tyrkiet og få tålt ophold. Erdogans Tyrkiet ligger, som det har redt. De har set gennem fingre med, at de fleste vestlige jihadister er rejst ind i Syrien og Irak via Tyrkiet.

Til alle jer på de høje heste: Kom ned på jorden, se realiteterne i øjnene, og forhold jer konkret til gerningen og truslen. Når det handler om landsforræderi og trusler mod borgernes sikkerhed, så må demokratiet vise tænder og forsvare sig. Det er ikke ensbetydende med, at vi skal ændre på retsprincipperne, men folk som Ahmed el-Haj er ikke sin egen retssikkerhed og sit statsborgerskab i et demokratisk land værdig, så her bør vi gøre en undtagelse.