Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad er stærkest, det liberale demokrati eller det autoritære højre?

Det kommer dæleme an på, hvad det liberale demokrati har af modtræk mod masseindvandringen.

Det liberale demokrati er blevet det nye sort. Tidligere var det nok at tale om demokrati, om folkestyre, for at skelne imellem frie og mindre frie og ufrie lande. Danmark har været et demokrati siden 1849, efter at den enevældige kong Frederik 7. havde tilladt en fri forfatning året før.

Var Danmark anno 1849 et demokrati efter moderne standarder? Nej, fordi kvinder, tjenestefolk, fattige og forbrydere ikke kunne stemme. Den sidste kategori kan fortsat udelukkes i lande som USA og Storbritannien og bliver det også. De tre første grupper skal selvfølgelig have stemmeret, hvis vi skal leve op til nutidige normer, hvilket de da også for længst har fået.

Dertil kommer, at et liberalt demokrati skal indeholde en retsstat, der garanterer individet ikke at blive vilkårligt forfulgt af statsmagten. Der skal også eksistere reel ytringsfrihed, hvor uafhængige medier kan kritisere den siddende regering lige så tosset, de vil. Disse goder burde vist nok alle demokratisk sindede mennesker kunne blive enige om.

I Europa er især lande som Ungarn og endnu mere Polen på det seneste blevet voldsomt kritiseret for at indskrænke det liberale demokrati. Professor Marlene Wind er af den opfattelse, at Ungarn og Polen er slået ind på det illiberale demokratis vej ved at blande sig i den dømmende magts myndighedsområde. I stedet hylder Marlene Wind den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel for at være ”hårde i filten, når det drejer sig om at stå fast og forsvare demokratiet.”

Oh jo, det er sikkert rigtigt nok set ud fra en Marlene Windsk standard for demokrati. Men det er måske netop standarden, den er gal med. I en undersøgelse fra november 2017 kom tænketanken Pew Forum frem til følgende fremtidsscenarier for den muslimske befolkningsgruppe i Europa i de fire lande, vi her taler om, Ungarn, Polen, Tyskland og Frankrig. Der opereres med tre scenarier, et med ingen indvandring fra nu af, et med middelstor indvandring og et med høj muslimsk indvandring frem mod år 2050, om 32 år:

Polen: Mindre end 0,1 pct. af befolkningen muslimsk i 2050, 0,2 pct. ved middel indvandring og atter 0,2 pct. ved høj indvandring.

Ungarn: 0,3, 1,4 og 4,5 pct. af befolkningen muslimsk.

Tyskland: 8,7, 10,8 og 19,7 af befolkningen muslimsk.

Frankrig: 12,7, 17,4 og 18,0 af befolkningen muslimsk.

Det er, hvad de liberale demokratier i Tyskland og Frankrig er oppe imod. De kan skælde og smælde på Polen og Ungarn og råbe på opretholdelse af det liberale demokrati. Det vil blot ikke hjælpe dem spor, fordi Tyskland og Frankrig vil synke stadig dybere ned i fremmedgørelse, kriminalitet, terrorisme og en slags lavintensiv borgerkrig, mens Polen og Ungarns magthavere kan forsikre sine befolkninger om, at de gør, hvad de kan for at bevare Polen og Ungarn som lande for etniske polakker og ungarere.

Dén kamp vinder de påstået liberale demokratier Tyskland og Frankrig ikke. Hvis EU’s to største lande ikke reber sejlene og standser og vender masseindvandringen, vil det være illiberale demokratier som Polen og Ungarn, der går af med sejren. Dér kan de hjemmehørende nemlig fortsætte med at høre til i modsætning til de kosmopolitiske og sønderrevne lande Tyskland og Frankrig.

Vælg selv. Og husk at spørge dine børn og børnebørn, hvad de foretrækker.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.