Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Set fra Europa: Hvornår har nationalisme været godt for Europa?

Præsident Donald Trumps retorik udløser nervøsitet, men også historiske tilbageblik hos europæere.

Artiklens øverste billede
Donald Trumps indsættelsestale adskilte sig klart fra det, der er sagt ved tidligere indsættelser. Arkivfoto: J. Scott Applewhite/AP

BERLIN — Det har været en mærkelig uge. For ni dage siden flyttede Donald Trump ind i Det Hvide Hus, og siden har USA’s 45. præsident opført sig som vel ingen anden i dette embede har gjort. Hans indsættelsestale var præget af raseri. Hvor det kom fra, stod ikke klart, for de problemer og uligheder, han påpegede i Amerika, skyldes ikke mindst de forretningsmetoder, som han og mange i hans administration er blevet rige på.

Et par dage efter havde hans pressetalsmand sin første optræden. Den vil blive husket. Talsmanden sagde, at medierne løj, når de hævdede, at f.eks. forgængeren Barack Obama havde større menneskemængder ved sin edsaflæggelse end Trump. Det modsatte er tilfældet, sagde talsmanden. Der har aldrig været så mange som 20. januar 2017.

Ved et middagsselskab i Berlin et par timer efter indsættelsen blev Trumps retorik sammenlignet med Hitlers.

Fotografier og forskellige optællinger viser, at talsmanden fantaserer, hvilket måske var grunden til, at han ikke tillod spørgsmål. Også vægringen ved at kommunikere med medierne er ny for Det Hvide Hus.

Talsmanden er allerede blevet sammenlignet med Komiske Ali, som var talerør for Saddam Hussein under Den Tredje Golfkrig. Alt gik glimrende, sagde Ali, mens amerikanske tropper rykkede ind i Bagdads forstæder.

Europa lytter til Trump med forbløffelse, men også angst og bæven. Måske er man mest utilpas i Tyskland. Kansleren, Angela Merkel, slog efter indsættelsen et slag for »fælles handling byggende på regler og værdier, som man deler«; verden fungerer i stort omfang som følge af kompromiser, og de findes bedst, hvis man »udveksler synspunkter i respekt for hinanden«, sagde hun.

Hendes vicekansler Sigmar Gabriel var tydeligere. Udviklingen mindede ham om 1920’erne, erklærede han; det var, da nazismen og fascismen fik fast grund under fødderne. Ved et middagsselskab i Berlin et par timer efter indsættelsen – som alle havde set – blev Trumps retorik sammenlignet med Hitlers. Begge gjorde meget ud af at ville bygge motorveje og puste sig op, hed det.

Trump er ingen Hitler, men derfor kan han jo, sikkert uden at vide det, bruge nogle af de samme tricks: isolationisme. Afvisning af andre lande, dersom de ikke makker ret.

Tysklands tidligere udenrigsminister Joschka Fischer sagde allerede for nogle uger siden, at hans land ikke kunne overtage den nye præsidents slagord. »Vi kunne aldrig sige ”Gør Tyskland stort igen”,« sagde han med henvisning til historien, især Anden Verdenskrig. Det er nok derfor, man er mere end almindeligt tyndhudet over for Trump i forbundsrepublikken.

Der er europæiske partier, som støtter Trump, Ukip i Storbritannien, Front National i Frankrig og AfD i Tyskland. Bl.a. de partier skylder at fortælle, hvornår nationalisme har været godt for Europa.

Andre har allerede påpeget, hvor meget Trumps tale adskilte sig fra det, der er sagt ved tidligere indsættelser. Alligevel er det chokerende at sammenligne den med de andre. Det gælder ikke blot John F. Kennedys fra 1961, der almindeligvis anses som den bedste i nyere tid. Læser man de øvrige – og det kan nemt gøres i internettet – lyder Trumps 18 minutter som et værtshusslagsmål.

Ronald Reagans to taler i 1981 og 1985 pegede på problemer ikke ulig dem, som Trump er optaget af, men var fulde af optimisme og uden angreb på udlandet.

George W. Bushs anden tale blev holdt nogle år efter angrebene 11. september 2001. »Frihedens overlevelse i vort land afhænger i stigende grad af, om der er frihed i andre lande,« sagde han.

Sætningen skulle sikkert være med til at retfærdiggøre Amerikas robuste, oversøiske aktioner, som til tider var på kanten af eller i modstrid med folkeretten. Men den var filosofisk interessant og indeholdt som næsten alle indsættelsestaler megen ydmyghed.

Trumps måde at være præsident på kan ikke komme som en overraskelse. En tysk bladudgiver med stor kærlighed til USA, Josef Joffe, kaldte ham for et par måneder siden på forsiden af sin avis »Mussolinis genganger«.

Den britiske historiker Simon Schama forudså i Financial Times, at Trump ville opføre sig på samme måde før som efter indsættelsen. Synspunkterne blev i sin tid gengivet her med et vist forbehold. Sidstnævnte synes nu overflødigt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.