Vær beredt på lidt af hvert
Det er tydeligt, at Donald Trump agter at levere på valgløftet om at bryde med etableret tænkning og bringe forandring gennem ny politik.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
I 2016 var amerikansk politik fuld af overraskelser. Donald J. Trump var nok den største. Og han vil fortsætte med at overraske. Det gælder også den kommende udenrigspolitik. Udgangspunktet er klart: et skarpt fokus på nationale interesser og en noget for noget-tilgang til internationale forhandlinger. Men på de konkrete spørgsmål er meldingerne mange og under forandring.
Nato er blevet dømt ude, men betegnes igen som en krumtap i den kommende sikkerhedspolitik. Man ønsker at normalisere forholdet til Rusland, men mange, også i Trumps egen kreds, ser flere problemer end muligheder. IS skal bekæmpes, men der er endnu ingen klar plan. Man vil lave ”aftalernes aftale” i mellemøstkonflikten, men Trump har placeret sig entydigt på Israels side.
Der skal gøres op med ”unfair frihandel”, men man har absolut ingen interesse i handelskrige. Og sådan kunne man fortsætte.
Drevet af indenrigspolitik
Vi er i en overgangsfase, hvor det er vigtigt at holde hovedet koldt. Der er intet overraskende i, at politikformuleringen stadig er på et tidligt stadium. Og mange af de udmeldinger, som kommer særligt fra Trump selv i denne tid, er ikke nødvendigvis udtryk for en konsolideret kommende udenrigspolitik.
Trump har et solidt politisk manøvrerum. Den republikanske sejr 8. november var total. Med en republikansk præsident og et flertal i begge Kongressens kamre blev partiet forvandlet.
De er i høj grad drevet af indenrigspolitik – opgøret med den afgående administration, som prøver at kridte banen op, før de overdrager nøglerne, samt debatten om mulig russisk indblanding i valget og dermed legitimiteten af Trumps sejr.
Når det er sagt, er det tydeligt, at Trump agter at levere på valgløftet om at bryde med etableret tænkning og bringe forandring gennem ny politik. Det skaber usikkerhed og skærper naturligvis appetitten på klare meldinger om, hvad der er i vente.
Det er en udfordring. Ingen her i Washington tør lægge hovedet på blokken. Budskabet er enslydende: Det er for tidligt at sige noget definitivt om den kommende udenrigspolitik, men spænd sikkerhedsselen, og vær beredt på lidt af hvert.
Partiet er blevet forvandlet
Hvis man alligevel skal forsøge at komme det nærmere, kan man se på rammerne for den kommende politik. Hvad er det politiske manøvrerum? Hvilke personer og holdninger bringer den kommende præsident med sig?
Trump har et solidt politisk manøvrerum. Den republikanske sejr 8. november var total. Med en republikansk præsident og et flertal i begge Kongressens kamre blev partiet forvandlet. Fra at have været på randen af opløsning har sejren samlet Republikanerne omkring en unik mulighed for at regere landet efter otte års ørkenvandring med Obama som præsident og 10 år uden kontrol over både den lovgivende og udøvende magt.
Kompromiser vil blive fundet
Hermed ikke sagt, at alt er harmoni. Der vil opstå konflikt mellem forretningsmanden Trump, det republikanske establishment og den uregerlige og stærkt ideologiske Freedom Caucus i Kongressen. I den trekant vil der være sammenstød om udenrigspolitiske spørgsmål, ikke mindst om linjen over for Rusland og ift. frihandel.
Selv Trumps kandidater til den nye administration kan ikke vide sig sikre. De vil blive gået på klingen, når de skal godkendes i Kongressen.
Men der er samtidig enighed om mange indenrigspolitiske spørgsmål – udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer, skattereformer, ny immigrationslovgivning osv. Kort sagt – man har brug for hinanden. Det er svært at forestille sig, at den kommende præsident og partiet vil spilde en unik mulighed for at regere landet til fordel for splid og kortsigtede gevinster. Kompromiserne vil blive fundet.
Kompromiser vil også skulle findes mellem de personer, som Trump har indstillet til de vigtigste poster i sin administration.
Kontante beslutningstagere
Trump har en stærk præference for kontante og hårdtslående beslutningstagere fra forretningslivet og militæret. Alle republikanere – men ikke dogmatiske ideologer med fastlåste holdninger.
Den indstillede udenrigsminister, Rex Tillerson, er ét eksempel. En succesfuld forretningsmand, som har gjort karriere i olieindustrien.
Han ser venligt på Rusland. Men han har også slået et slag for frihandel og understreget vigtigheden af USA’s rolle i den globale kamp mod klimaforandringer. Han er et seriøst bud på en udenrigsminister, selvom han ikke undgår kritik for sin manglende erfaring med udenrigspolitik.
Den indstillede forsvarsminister, general Mattis, er et andet eksempel. Han er uden tvivl en hårdtslående type, som ikke er bange for at spille det militære kort. Samtidig er Mattis en mand, der er højt respekteret i begge partier, der lægger stor vægt på Nato og det transatlantiske forhold, og som bestemt ikke er en given ven af Rusland.
Hensyn til loyale ideologer
Der er også taget hensyn til de loyale ideologer, som var med til at udforme de kontante og effektive udmeldinger under valgkampen. Den kommende sikkerhedsrådgiver, general Flynn, er i den kategori sammen med Steve Bannon, politisk rådgiver i Det Hvide Hus og én af Tea Party-bevægelsens bannerførere. Den indstillede justitsminister, senator Sessions, og den indstillede direktør for CIA, Mike Pompeo, hører også til her.
Der vil i den gruppe være store forventninger til, at Trump leverer på f.eks. den hårde linje ift. immigration og muslimsk indvandring og opgøret med frihandel.
Endelig vil det klassiske republikanske establishment være centralt placeret. Nøglespillerne er den kommende vicepræsident, Mike Pence, og stabschef i Det Hvide Hus Reince Priebus. Deres rolle vil være at holde sammen på Trump og partiet i Kongressen. I den balancegang vil de også være bærere af klassisk republikansk udenrigspolitik, ikke mindst ift. Rusland, behovet for amerikansk international lederskab, handel og stærke alliancer.
Krydret med uforudsigelighed
Hvad siger alt det så om den konkrete politik, der vil blive ført? Indtil videre lidt. Meget vil blive anderledes. Men der vil være balancer, som skal rammes ift. Kongressen, de forskellige grupperinger og de stærke personligheder, som vil udgøre rygraden i den kommende administration.
Store dele af politikken kan derfor meget vel blive en blanding af de hårde udmeldinger fra valgkampen og den mere velkendte republikanske linje.
Alt sammen krydret med den uforudsigelighed, som er Trumps varemærke.