Tilliden til EU-samarbejdet er afgørende

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Der er lidt mere end en måned til afstemningen om tilvalgsordningen vedrørende Danmarks retsforbehold.

Vil vi få et ja den 3. december? Den seneste måling viser dødt løb mellem ja og nej. Men den store tvivlergruppe på hele 39 pct. vil afgøre udfaldet. Den afgørende faktor er ikke argumenterne for et ja eller nej. Det er i sidste ende et spørgsmål om tillid – tillid til EU-samarbejdet og tillid til budbringerne.

Er EU-samarbejdet tillidsvækkende? Leverer de 28 lande resultater til gavn for borgerne? Ud fra en objektiv bedømmelse er svaret et klart ja. Europa lever i hajfyldt farvand. Den græske krise har krævet mange kræfter. Krisen er ikke ovre, men krisen er inddæmmet. Euro-gruppen har evnet at finde fælles løsninger trods indbyrdes forskellige holdninger.

Parallelt skal de 28 EU-lande forsøge at klare den kolossale menneskemængde – flygtninge og migranter – der krydser EU’s grænser. En ildprøve af historisk omfang som Tysklands kansler har betegnet opgaven. Byrden er meget ulige fordelt og modsætningerne store. Alligevel arbejder de 28 meget forskellige lande støt frem mod fælles løsninger.

Fælles grænsekontrol

Oktober-topmødet tog hul på spørgsmålet om fælles grænsekontrol – helt uhørt for bare et år siden. Disse positive skridt skal vi fremhæve og understøtte. Ingen af disse store, store problemer kan løses med et fingerknips eller på egen hånd. Det glædede mig derfor meget, at statsminister Lars Løkke Rasmussen roste Europa-Kommissionens indsats ved oktober-topmødet.

Tilliden til budbringerne spiller også ind. Her bliver det meget interessant at se, om Morten Messerschmidt vil miste tillid og troværdighed som en af nej-sigernes mest markante talerør på grund af ”EU-bilagsgate”. Vi ser frem til beviset for, at alt er forløbet efter bogen.

Jeg formoder, at Morten Messerschmidts europæiske parti – som har slået sig op på at bekæmpe EU-fråds – har sikret meget stringente interne finansielle regler og en stålfast kasserer, som uden at ryste på hånden afviser projekter i gråzonen.

Jeg havde fornøjelsen og udfordringen at være kasserer i den liberale grupper, da jeg var medlem af Europa-Parlamentet. Det krævede en meget fast hånd – for projekterne kunne være meget fantasifulde. Men med en dansk kasserer og en hollandsk generalsekretær for gruppen fik vi forhindret, at den liberale gruppe finansierede projekter helt uden for formålet, som f.eks. en bryllupsreception.

De største udfordringer

Morten Messerschmidts gruppefæller er de britiske konservative.

Har de britiske gruppefæller stået i lære hos de konservative medlemmer af det britiske underhus, bør han være på vagt. Konservative underhusmedlemmer bad f.eks. om betaling fra skatteyderne af selv de mest bizarre udgifter, såsom renovation af et andehus opsat i søen ved deres gods.

Et ja den 3. december forudsætter, at vi opbygger og ikke undergraver tilliden til EU-samarbejdet. Euro- og flygtningekrisen er de største udfordringer, EU-samarbejdet hidtil har stået overfor, men unionen tager ansvaret på sig og finder skridt for skridt fælles løsninger, senest ved weekendens Balkan-topmøde.

EU er forudsætningen for at løse disse enorme udfordringer. Det er den sande fortælling. Og det budskab, der skal udbredes. Brister tilliden til nej-sidens markante budbringer, vil det spille positivt ind, men det kan vi ikke løbe an på.