Den ensomme byulv

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

I forårsudgaven 2014 af al-Qaedas netmagasin, ”Inspire”, anbefales det kraftigt at bruge ”den ensomme byulv” mod fjenden, der er os. En af artiklerne anfører, at der ikke længere er behov for at sende 19 mænd ud for at ramme USA, når én 19-årig ung mand kan gøre det.

Artiklen fastslår, at målet med terror er at »bryde fjendens vilje«, hvilket man ifølge en anden artikel gør ved »at tvinge fjenden til at bruge flere penge på at forstærke sikkerhedsindsatsen inden og uden for sine grænser, hvilket vil føre til en økonomisk blodstyrtning«. Al denne terror, forklarer samme artikel, tjener til at »sætte fjenden i en forsvarsposition og holde ham væk fra at sprede fjendtligheder mod muslimer«, og til sidst vil befolkningerne presse »deres regeringer til at afslutte krigen mod islam og muslimer«.

Dette er al-Qaedas velkendte strategi, der går ud på at få bugt med de muslimske regimer, der samarbejder med Vesten og ikke efterlever Koranen på den måde, al-Qaeda mener, man skal. For at få bugt med dem skal Vestens støtte til dem bringes til ophør. Når islamisterne har vundet magten, skal Israels jøder smides i havet, og det endelige opgør tages med Vesten og dets sataniske civilisation.

Al-Qaedas nuværende leder, al-Zawahiri, har gjort det klart, at al-Qaeda først skal have kontrol over et land, førend det kan tage dette opgør med os. Og nu har IS udråbt sin stat og sit kalifat, der anerkendes og støttes af terrorbevægelser i Sinai, Libyen, Nigeria m.fl.

Mord i Allahs navn

Den ensomme byulv, der udførte attentaterne i København, er en brik i dette spil. Uanset om han har været sig det bevidst eller ej. Men så bevidst var han dog, at han sendte sin støtte til IS ud på nettet og udførte mordene i Allahs navn ganske som attentatmændene i Paris. Han udførte den handling, al-Qaeda havde inspireret til i ”Inspire”. Det er disse ulve, vi vil se flere af, for de er vanskeligere at opspore i tide end 19 mænd, der skal arbejde sammen og koordinere terroren.

Alligevel er de kulturradikale igen på banen. Nej, han var ikke terrorist. Han var dobbeltmorder. Nej, det var ikke islams skyld, men det danske samfunds. Nej, han var ikke enestående med sin voldelighed, for der er mange af dansk oprindelse, som er voldelige.

Forskellen mellem ham og dem er imidlertid, at de udøver vold i en beskidt bandekrig, mens han begik sine mord i overensstemmelse med et islamistisk, politisk motiv: Straf de vantro, der bruger ytringsfriheden til at fornærme profeten, og dræb jøderne.

Hvis man af hensyn til det store fredelige muslimske flertal messer, at voldshandlingerne intet har at skaffe med islam, gør man det faktisk vanskeligere for dette flertal at tage dets voldelige mindretal i skole. Kun ved at sige til de moderate og moderne muslimer, at sådan forstår de rabiate altså islam, kan vi bede dem om at forklare ”de vrede unge muslimske mænd”, at de misbruger og misforstår islam.

Kun de kan tage et opgør med de muslimske filosoffer, der åbenbart har misforstået islam. Os andre bliver der jo ikke lyttet til i de kredse, for vi er de vantro. Ikke vi, men de kan forklare dem, at islam er kærlighedens og tolerancens religion. Har de for resten taget fat i ørerne på de hundreder af unge muslimer, der troppede op til attentatmandens begravelse i Brøndbyøster?

Samfundets skyld?

Kun ved at få muslimerne til selv at retlede de vildledte kan vi undgå den eskalation af terror, som al-Qaeda og IS ønsker at påføre os. Hvor er forældrene, onklerne og tanterne, som vi normalt hører, de er omgivet af? Hvor er deres fredagsprædikanter i det daglige? Eller mener disse, at den sag kan de overdrage til danske politibetjente og socialarbejdere?

Så tager de fejl, for dem lytter de ”vrede unge muslimske mænd” ikke til, eftersom vore myndighedspersoner er en del af den kultur og det samfund, de vil til livs.

Er det samfundets skyld? Bad det danske samfund deres forældre komme herop? Satte det danske samfund dem i verden og lod dem i stikken? Gav det danske samfund ikke deres forældre gode boliger, pæn understøttelse og job? Tilbød det danske samfund ikke både deres fædre og mødre danskundervisning? Fik de unge ikke selv stillet de samme børnehaver, folkeskoler, idrætsklubber og det samme sundhedsvæsen til rådighed, som alle andre fik?

Hvorfor er de vrede på det land, der gav dem alt dette? Fordi de, i modsætning til deres søstre, tog den lette udvej ned på gaden og ud i volden, for voldens sprog forstod de, og voldens sprog var der rigeligt med ”kloge” muslimer, som retfærdiggjorde og gav den retning, der ender i terror. Dem må de almindelige muslimer selv tage et opgør med, mens PET holder skærpet opsyn med dem.

Og i den muslimske verden må vi støtte de moderne moderate kræfter, der ikke vil vold, men udvikling, og ikke vil krig med Vesten, men samarbejde med Vesten.