EU bruger milliarder på global opvarmning uden effekt

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Den 26. september vil FN’s Klimapanel (IPCC) præsentere et resumé af sin nyeste rapport, den femte på 20 år. Selvom IPCC ikke er perfekt – det forudsagde som bekendt, at alle Himalayas gletsjere ville være væk i 2035, når det mere sandsynlige år er 2350 – giver dets mange eksperter os generelt den bedste information om det omstridte globale opvarmningsproblem.

På grund af omfattende lækager er indholdet af rapporten stort set kendt. Og fordi vi allerede har været igennem dette fire gange, ved man også i det store og hele, hvordan det politiske spil omkring rapporten vil forløbe. Men eftersom 20 års bestræbelser for at imødegå klimaforandringerne ikke har givet væsentlige resultater, kunne det måske være umagen værd at se nærmere på en anden strategi denne gang.

Den nye rapports grundlæggende konklusion vil være, at den globale opvarmning findes og for det meste er vores egen skyld. Meget vil blive sagt og skrevet om, at IPCC nu er endnu mere sikker (95 pct., en stigning fra 90 pct. i 2007) på, at mennesker har forårsaget mere end halvdelen af den globale temperaturstigning siden 1950. Men dette bekræfter blot, hvad vi har vidst længe – at afbrænding af fossile brændstoffer udleder CO2, hvilket har en tendens til at opvarme planeten. Som klimaforsker Andrew Dessler fra Texas A & M University tweetede: »Resumé af kommende IPCC-rapport: ”Præcis hvad vi fortalte dig i rapporterne fra 2007, 2001, 1995, 1990...”«

Mere specifikt viser junis udkast temperaturstigninger, der “ligner" de tidligere rapporter, på omtrent 1,0-3,7 grader ved udgangen af dette århundrede. For stigning af havet medregner IPCC nu modeller af gletsjer-interaktionerne på 3-20 centimeter, hvilket fører til et højere samlet skøn på over 40-62 cm ved århundredets udgang – men stadig meget lavere end de overdrevne og skræmmende tal på 1-2 meters havstigning, som mange miljøaktivister, og endda nogle medier, smider om sig med.

Tilsvarende har IPCC kompenseret for lavere temperaturstigninger ved at reducere den nedre grænse for deres skøn over den såkaldte klima-følsomhed. Klimapanelet er nu også mindre overbevist om, at mennesker har forårsaget orkaner og tørketilfælde siden 1950. I 2007-rapporten var panelet mere end 50 pct. sikker på, at mennesker havde en påvirkning, nu er de mindre end 21 pct. sikre.

Og alligevel vil disse fornuftige og moderate resultater blive mødt af en forudsigelig mur af alarmisme. Mange vil gøre ligesom blogger Joe Romm, som har erklæret, at ”denne ultra-konservative og øjeblikkeligt forældede rapport ignorerer den nyeste videnskab”, og fortsætte med at hævde, at der vil komme temperaturstigninger på 5 grader og havstigninger på 1,83 meter. Romm og mange andre kom med tilsvarende argumenter efter udgivelsen af IPCC-rapporten i 2007, idet de hævdede, at den seneste, langt mere alarmerende forskning var blevet udeladt.

Det store problem for IPCC er, at den globale temperatur i de seneste 10-20 år enten er steget meget lidt eller slet ikke. Lige for at gøre det helt klart: Afmatningen betyder ikke, at der ingen global opvarmning er – det er der, men det rejser tvivl om, hvor meget.

Til sin ros indrømmer IPCC, at ”modellerne generelt ikke gengiver de seneste 10-15 års observerede reduktion i overfladeopvarmning”. Det er vigtigt, for hvis modellerne overvurderer de seneste årtier, drager det prognoserne for hundredvis af år frem i tiden i tvivl.

I forhold til den egentlige temperaturstigning siden 1980 overvurderer gennemsnittet af 32 top-klimamodeller (de såkaldte CMIP5) den med 71-159 pct. En ny Nature Climate Change-undersøgelse viser, at de fremherskende klimamodeller producerede skøn, der overvurderede temperaturstigningen i de seneste 15 år med mere end 300 pct.

Adskillige undersøgelser fra dette år viser, at afmatningen muligvis er forårsaget af en naturlig cyklus i Atlanterhavet eller Stillehavet, der fik temperaturer til at stige mere i 1980’erne og 1990’erne, men som nu er bremset eller har standset den globale opvarmning. Global opvarmning findes, men den er sandsynligvis blevet overdrevet før i tiden, ligesom den bliver undervurderet nu.

Dette understreger, at IPCC altid har hævdet netop, at mere end halvdelen af temperaturstigningen skyldes mennesker, selvom dette i almindelig omtale næsten altid er blevet fortolket som det hele.

Rapporten vil understrege, at klimaforandringerne er et problem, men den vil ikke indeholde nogen af mediernes typiske ragnarok-scenarier. I rapporten er der intet sortsyn og ingen omtale af ”farligt” klima. Der er intet forlangende fra naturvidenskabsfolkene om enten at reducere emissionerne med x pct. eller om overdådigt at subsidiere solpaneler.

Alt dette vil næsten helt sikkert gå tabt i ståhejet fra lobbyister, der råber op for at kalde til handling, og medier, der er sultne efter dårlige nyheder. Selvom IPCC i henhold til dets egne principper er en politisk neutral organisation, vil dets overhoved, Rajendra Pachauri, faktisk åbenlyst bidrage til hysteriet ved at insistere på, at “menneskeheden har presset verdens klimasystem til det yderste”, og at vi har brug for en fuldstændig “omstilling væk fra fossile brændstoffer,” måske med en eller anden “pris på kulstof.”

Som konsekvens vil det sandsynlige resultat af rapporten blive mere af det samme: et virvar af uhyggelige scenarier, efterfulgt af politikere, der lover enorme CO2-nedskæringer og dyre politiske beslutninger, der så godt som ingen indvirkning har på klimaforandringerne.

Måske skulle vi prøve at ændre dette scenarie. Vi bør acceptere, at der er global opvarmning. Men vi skal også acceptere, at den nuværende politik er dyr, og at de er til meget lidt gavn. EU vil betale 250 mia. dollars for sin nuværende klimapolitik hvert eneste år i 87 år. For næsten 20.000 mia. dollars vil temperaturen ved udgangen af dette århundrede blive reduceret med umålelige 0,05 grader celsius.

De nuværende grønne energiteknologier koster stadig alt for meget og producerer alt for lidt til at erstatte de eksisterende energikilder. At insistere på at købe disse dyre ikke-løsninger er at sætte vognen foran hesten. Hvad vi har brug for, er investeringer i forskning og udvikling for at reducere omkostningsstrukturen for grøn energi og øge dens omfang. Når solenergi og andre grønne teknologier kan træde billigt til, vil vi have taget os af global opvarmning – uden angst.