USA og den evige valgkamp: Banen kridtes op til næste præsidentvalg

Den 6. januar hænger fortsat som en sort sky over det amerikanske demokrati. Også i Danmark huskes den januardag for to år siden, hvor mange vantro sad og fulgte tv-stationernes livedækning af det ubegribelige angreb mod Kongressen, det ultimative symbol på det amerikanske demokrati. Her forsøgte vrede demonstranter at forhindre lovgiverne i at godkende resultatet af præsidentvalget to måneder forinden. Angrebet på Kongressen skete efter en periode med tiltagende polarisering af det amerikanske samfund, som blev forstærket under præsident Trump.

Stormen på Kongressen præger stadig stemningen i Washington. Men meget er sket de seneste to år. Justitsministeriet har bl.a. arbejdet hårdt for at retsforfølge lovovertræderne, og en tværpolitisk komité i Kongressen har undersøgt, hvordan det kunne komme så vidt den skæbnesvangre dag. Komitéen afsluttede sin undersøgelse kort før jul med en anbefaling om, at tidligere præsident Trump skulle anklages for flere forhold i forbindelse med angrebet.

Selv om komitéen har været sammensat af både demokrater og republikanere, har Trump og hans allierede kritiseret processen for at være politisk motiveret. Det lykkedes dog at få bred tværpolitisk opbakning til én af komitéens anbefalinger, da Kongressen vedtog en reform af Electoral Count Act, der gør det sværere at omstøde et præsidentvalg og styrker valgintegriteten.

2022 bød endnu en gang på valg i USA, da amerikanske vælgere den 8. november stemte til Kongressen for første gang, siden den blev angrebet. Valget var interessant af flere årsager. For det første så man ikke den modreaktion over for den siddende præsidents parti, som der er tradition for i USA, og demokraterne bevarede deres flertal i Senatet. For det andet havde kandidater med de mest yderligtgående holdninger, herunder de såkaldte valgfornægtere, der mener, at Trump blev snydt for valgsejren i 2020, svært ved at blive valgt ind. 

Der var således en tendens til, at vælgerne valgte mere midtsøgende kandidater. Og selv om perioden inden valget var præget af nervøsitet for de amerikanske demokratiske institutioners tilstand, blev midtvejsvalget gennemført uden tumult og uden nævneværdige beskyldninger om valgsvindel. Sammenholdt med en for USA ganske høj valgprocent (46,9 pct.) blev valget af mange amerikanere udlagt som et tegn på, at 2022 blev året, hvor de kunne lægge de voldsomme begivenheder bag sig og sænke de demokratiske skuldre en smule.

Når man ser tilbage på det seneste år i amerikansk politik, har der trods polarisering været flere eksempler på samarbejde. Begge partier har bakket op om USA’s enorme støttepakker til Ukraine, og trods en begyndende træthed i befolkningen er forventningen, at USA vil stå fast på sin store bistand til Ukraine. 

Samtidig har der været politisk enighed om at investere i at styrke USA’s globale konkurrenceposition – særligt i forhold til Kina. Biden-administrationen har brik for brik fået sit bud på en moderne industripolitik igennem Kongressen: En infrastrukturpakke på mere end 1.000 mia. dollars, investeringer i mikrochip på 53 mia. dollars og en klimapakke på 369 mia. dollars. Tilsammen sigter initiativerne på at styrke USA’s hjemlige produktion og arbejdspladserne i industrien.

Det er også i 2022 lykkedes – efter det tragiske skoleskyderi ved Uvalde –at få opbakning til en lov, der skal mindske risikoen for brug af våben. Og efter højesterets underkendelse af Roe vs. Wade, der sidste sommer satte retten til abort under pres, blev der kort før jul enighed om en ny lov, der beskytter ægteskaber mellem personer af samme køn og mellem personer af forskellig race. 

Begge tiltag kan forekomme minimale i en dansk kontekst, men det er første gang i årtier, at partierne har kunnet enes om selv meget små restriktioner for våbenkøb, og Respect for Marriage Act gjorde op med den frygt, som højesterets abortafgørelse havde skabt blandt mange både homoseksuelle og blandede par for, at deres ægteskaber nu også var truede. 

Alt dette betyder ikke, at polariseringen er forsvundet, og med en splittet Kongres får samarbejdet også svære kår i 2023. Det var tydeligt allerede den 3. januar, hvor den nye Kongres skulle vælge sin nye formand, men hvor det for første gang i 100 år ikke lykkedes det ny republikanske flertal at enes om en kandidat.

Det åbne spørgsmål er, hvordan det vil præge præsidentvalget i 2024, som også for alvor tager fart i år. Hos Republikanerne har tidligere præsident Trump meldt sit kandidatur, men der er mange forlydender om, at han vil blive udfordret i den kommende tid. Modsat Trump har Biden endnu ikke annonceret, om han stiller op, men vil melde ud i løbet af foråret. 

Om det ender med at blive de to samme kandidater til præsidentvalget i 2024 som i 2020, er der ingen, der ved. Men sikkert er det, at kampagnemaskinerne allerede i 2023 vil gå i gang, banen vil blive kridtet op, og de politiske udmeldinger forventes at blive stadigt mere markante, i takt med at valget nærmer sig.