Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Ingen tør videreføre arven fra John McCain

Senator John McCains død markerer samtidig dødsstødet for Republikanernes vision om en liberal verdensorden under amerikansk overherredømme.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Brendan Smialowski, Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

I de to måneder, der er gået, siden den republikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCain døde i august, har jeg ikke kunnet lade være med at tænke tilbage på en bestemt oplevelse, som jeg havde i hans hjemstat, Arizona. ​​

Kort før valget i 2016 kørte jeg en tur i byen Scottsdale og så en valgplakat for McCain, der stillede op til sin sjette valgperiode. Men nogen havde overmalet plakaten med ordene globalist trader.

Jeg kunne hurtigt konkludere, at misdæderen havde stavet forkert og i virkeligheden mente traitor – i sig selv et temmelig chokerende prædikat at sætte på en mand, der sad som krigsfange i Vietnam i fem et halvt år.

Men graffitien – både med og uden stavefejl – viste sig at være et solidt forvarsel om det, der senere kom til at stå klart på valgaftenen.

I slutningen af september langede Trump på FN’s generalforsamling endnu en gang ud efter det, som han omtaler som ”globalisme”. ​​

Det dækker i virkeligheden over USA’s udenrigspolitiske linje i mere end 70 år – en linje, som John McCain dedikerede sit liv til, både som soldat og senere som politiker.

I sin sidste bog, “The Restless Wave”, skriver en kræftsyg McCain om perioden, at USA »ikke har været en ø«, men har været »engageret i menneskeheden«, at USA stod i spidsen for en koalition, der bekæmpede fascisme såvel som kommunisme ved en balancegang mellem magt og principper.

Ved at være garant for en liberal verdensorden baseret på samarbejde mellem stater og institutioner kunne USA netop påberåbe sig internationalt lederskab.

Der er ikke spalteplads nok til at gennemgå de mange årsager til, at Trump ønsker at gøre op med den arv. Men en af de vigtigste forklaringer er, at præsidenten ser det internationale samarbejde som en klods om benet, ikke fordi det forhindrer ham i at fremstå handlekraftig, men fordi det forhindrer ham i at handle fuldstændig på egen hånd.​​

Efterhånden er der kun en håndfuld ”McCainiacs” blandt republikanerne i Kongressen. For eksempel går McCains tidligere wingman i Senatet, Lindsey Graham, en vanskelig balancegang mellem at kritisere præsidenten og samtidig pleje sine egne interesser.

Grahams indædte forsvar for højesteretsdommer Brett Kavanaugh under sidste måneds dramatiske høring i Senatet var et tydeligt signal om, at Graham efter McCains død nu satser på en plads i Trumps regering. Andre republikanere, der engang åbent støttede McCains holdninger, tænker sig nu om to gange, før de udtaler sig. ​​

Med andre ord: De sidste fløje i det republikanske parti har nu indset, at Trumps brede vælgerappel i høj grad skyldes hans totale afvisning af alt, der bare lugter af internationalisme: FN, Nato, Verdensbanken og universelle menneskerettigheder – alle de institutioner, der ironisk nok har været afgørende for at sikre amerikansk overherredømme.

Trumps kritik af globalismen har slået dybe rødder i det republikanske parti – og derfor bliver jeg ved med at tænke tilbage på den hærgede McCain-valgplakat i Scottsdale som et ikonisk forvarsel om det, der ville komme til at ske.​​

De republikanere, der kompromisløst er villige til at bære McCains fakkel videre, udgør nu en lille del af partiet og kaldes ”Never Trumpers”. Efter valget af Trump er deres indflydelse mindre end nogensinde. En af de mest fremtrædende ”Never Trumpers”, den politiske strateg og kommentator Robert Kagan, har allerede erklæret nederlaget i et debatindlæg i avisen New York Times.

Her skriver han, at “America First” har vundet og advarer resten af verden om, at den politiske linje er kommet for at blive.

Fremtiden vil vise, om McCains udenrigspolitiske visioner kan vinde fornyet støtte – men det er tvivlsomt, om udviklingen hos rivalerne i det demokratiske parti vil bidrage til det. ​​

De venstreorienterede senatorer Bernie Sanders og Elizabeth Warren som sandsynlige præsidentkandidater i 2020 og socialistiske kandidater, der vinder terræn i delstatsvalgene, er sikre tegn på, at McCains idéer om et USA, der er er mere aktivt i verden, også her vil blive mødt med udtalt skepsis.

McCains verdenssyn, ikke Trumps, dominerer stadig det politiske establishment, og det kan ende med, at McCain bliver den, der ler sidst.

Der er ikke længere så mange demokrater, der deler John F. Kennedys overbevisning om at »bære enhver byrde, for enhver pris«, og desuden betragter mange demokrater McCains kongstanke om, at USA er den ”uundværlige nation” i verden, som en slags national hybris.

Hvis arven fra McCain skal finde opbakning på længere sigt, vil det ikke være i det amerikanske folkedyb, men i det etablerede politiske miljø – hos dem, Trump konsekvent omtaler som ”The Deep State”.​​

I bogen ”Fear”, der udstiller de kaotiske forhold i Trump-administrationen, beskriver journalisten Bob Woodward, hvordan USA’s diplomatiske netværk og en stor del af militærapparatet kæmper med næb og klør mod præsidentens opfordringer til isolationisme. McCains verdenssyn, ikke Trumps, dominerer stadig det politiske establishment, og det kan ende med, at McCain bliver den, der ler sidst.

Hvad den dybe kløft mellem staten og amerikanerne så har af betydning for fremtiden og for troen på demokratiet, er en helt anden sag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.