Hvad sker der, når Trump drosler ned på terrorbekæmpelsen?

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

USA prioriterer truslen fra Kina og Rusland højere end kampen mod Islamisk Stat og al-Qaeda, men terrorgrupperne vender gang på gang tilbage med risiko for global terrorisme.

Siden George W. Bush indledte krigen mod terror, er antallet af ofre for terrorisme steget eksponentielt: Jo mere krig mod terror, desto mere terrorisme, konkluderer den amerikanske militærhistoriker og forfatter Max Boot. Han har beregnet, at antallet af civile ofre for terrorisme i perioden 2000-2015 er steget med mere end 550 pct.

Max Boots beregning bygger på data fra den mest anerkendte kilde, Global Terrorism Database, på Maryland Universitet. Hans analyse understøttes af, at udbredelsen af terrorgrupper i Mellemøsten og Nordafrika med krige og konflikter i Sahel, Libyen, Syrien, Irak, Yemen og Afghanistan aldrig har været større.

Men med til billedet af, at terrorismen er mangedoblet parallelt med krigen mod terror, hører netop, at truslen – det, vi almindeligvis kalder den regionale terrorisme – er voldsomt meget større i områder, hvor krigen udspiller sig, end i Europa og Vesten.

Hertil kan indvendes, at de mange terrorangreb signeret af Islamisk Stat i Frankrig, Belgien, Tyskland og England i 2015 og 2016 peger i en anden retning. Men de fandt jo sted på et tidspunkt, hvor Islamisk Stat var stærkest.

Nu er Islamisk Stat i knæ, og de fleste terroreksperter vurderer, at truslen fra global terrorisme – det er den almindelige betegnelse for truslen mod Vesten – nu er nedadgående. Som sådan har den militære kampagne mod Islamisk Stat mindsket truslen mod Vesten, men øget den udenfor.

Den første konklusion er, at krigen mod terror øger den regionale trussel, men svækker den globale. Den anden konklusion er, at så lang tid arnestederne i Sydasien, Sahel, Nordafrika og Mellemøsten ikke kan lægge låg på alle de mange konflikter her, er der risiko for, at truslen fra global terrorisme øges, med mindre Vesten opretholder sin militære kampagne.

Mange politikere, også danske, har sagt, at vi skal bekæmpe terrorismen der, hvor den udspringer, for at undgå, at den kommer til os – en af dem var Søren Gade, da han var forsvarsminister. På en måde havde han ret. Desværre fik den strategi ikke bugt med terrorismen, men flyttede den store trussel uden for Vesten.

Islamisk Stat forsøgte at bringe truslen tilbage, men er nu i knæ. Måske opfinder bevægelsen sig selv, ligesom al-Qaeda har for vane.

Ifølge Bruce Hoffman, som er en af de mest vedholdende og fokuserede terrorismeforskere i verden, bliver al-Qaeda ved med at komme igen og er i dag både velorganiseret og velforgrenet med bl.a. den største milits i den syriske borgerkrig.

Al-Qaeda har imidlertid ikke været engageret i global terrorisme i en årrække, men det er en strategisk beslutning, hævder Hoffman i sin rapport for den amerikanske tænketank Council of Foreign Relations. Hoffman hævder i rapporten, at al-Qaeda i dag har kapacitet til at gennemføre angreb i Europa, hvis organisationen beslutter sig for det.

Hoffmanns konklusion om, at krigen mod transnational jihadisme langtfra er vundet, støttes af USA’s militære ledere i krigen mod terror i Mellemøsten. Dem, der har været udstationeret i Irak og Afghanistan.

Trump-regeringen ser anderledes på det. I den ”America First”-sikkerhedsstrategi, Trumps administration fremlagde i december 2017, er transnational terrorisme rykket ned på listen over trusler mod USA.

Nu er det stormagtsrivalisering med Rusland og Kina, det handler om. Prioriteringen var den samme i den forsvarsstrategi, som forsvarsminister Mattis lancerede måneden efter.

Vi har set konsekvensen af den vurdering: I foråret er USA systematisk begyndt at trække specialtropper ud af Syrien, Irak, Afghanistan og Afrika og har sejlet sine hangarskibe væk fra Mellemøsten. Trump gør, hvad Barack Obama ville, men ikke kunne, nemlig at flytte USA’s militære engagement væk fra Mellemøsten.

For to uger siden underskrev Trump det nye forsvarsbudget for 2019, og det bekræfter tendensen: mindre engagement i Mellemøsten, mindre bekæmpelse af transnational jihadisme og fuldt blus på styrkelsen af USA’s kapacitet i stormagtsrivaliseringen: større hær, større flåde og en markant udbygning af USA’s atomvåbenprogram.

Kina, Rusland og de amerikanske allierede Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Israel kan tage sig af at bekæmpe transnational jihad, mens USA lukker sine grænser og stift stirrer på sine nye fjender uden for Mellemøsten.

Hoffman og de amerikanske generaler med ansvar for krigen mod terror i regionen er bekymrede for, at Trumps neddrosling af USA’s terrorbekæmpelse i Mellemøsten igen vil øge truslen fra global terrorisme, fordi jihadnetværkene hele tiden er i stand til at reorganisere sig.

Diskussionen mellem støtter af Trumps strategi og kritikerne af den viser, hvor kompliceret bekæmpelse af terrorisme i konfliktzoner er.

Men den oplagte konklusion er, at uanset hvilken strategi der satses på, er militære kampagner ikke den endelige løsning: Enten kan de blive ved og ved med risiko for at øge den regionale terrorisme, eller også kan de neddrosles med risiko for at øge den globale terrorisme.