Det gælder om at tage kampen op med ”De frygtelige fem”

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Nye teknologier og stærke techvirksomheder har gennemgribende forandret måden, vi organiserer vores liv og samfund på. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer udviklingen – og om mennesket allerede er sat ud af spil i en ny tech-utopi.

Sluk mobilen, og skru ned for Facebook og Instagram. Det flyder over med gode råd om, hvordan vi mennesker skal håndtere de stærkt vanedannende nye teknologier. Men teknologierne og de dominerende tech-virksomheder, der udvikler dem, påvirker os også på et meget mere omfattende samfundsmæssigt niveau.

”De frygtelige fem”, som nogen kalder dem – Facebook, Google, Apple, Microsoft og Amazon – sidder tungt på samfundsudviklingen i dag. Med udgangspunkt i teknologiske løsninger og tilbud, som milliarder af mennesker ikke kan forestille sig et liv uden, har de i dag indflydelse på alt fra vores økonomi og demokrati til global handel og krigsførelse.

De nye teknologier har potentialet til at disrupte alle industrier og truer ikke bare de gamle produktionsvirksomheder, men i lige så høj grad vidensintensive job og industrier som dem, vi lever af i Danmark.

Valutaer og hele økonomier forsøges omstillet til den digitale verden gennem blockchains og kryptovalutaer, og politiske valg kan påvirkes på tværs af kloden, hvis man har de rigtige værktøjer og nok data om vælgerne.

Både de yngre og ældre Silicon Valley-generationer, personificeret ved Mark Zuckerberg og Bill Gates, deler en fortælling om nørder, der brugte tiden på at kode i deres forældres garager eller på deres college-værelser. Idealiseret som kreative kræfter, der ikke havde brug for det etablerede system, og som derfor droppede ud af berømte universiteter og sikre karrierer.

Men fortællingen om technørderne handler i lige så høj grad om kompromisløse kapitalister, hvis våde drømme om monopol og markedskontrol har ført til mange sammenstød med både den amerikanske regering, EU og almindelige borgere, der har fået deres privatliv krænket.

Silicon Valley er i dag ikke bare centrum for udviklingen af nye teknologier som førerløse biler, droner og robotter. Det er i lige så høj grad samlingspunkt for et sæt stærke idéer og forestillinger om virksomheders grænseløse bevægelse og indflydelse og om individets underkastelse for teknologien.

I denne tech-utopi spiller individet fortsat en helt central rolle, men ikke som aktiv medbestemmer og aktør. I stedet gøres vi til instrumenter, der udleverer alt det, tech-virksomhederne har brug for i en enkel form: data. Informationer, der bruges til konstant at skrue op for kontrollen og kommercialiseringen af vores liv ved at styre os mod specifikke valg – fra supermarkedet til stemmeboksen.

Der er altså ikke tale om en fremtidsvision, hvor mennesket bliver overflødiggjort, så der ikke er brug for os længere – men snarere, at mennesket instrumentaliseres af teknologien.

Hvad kan vi stille op over for den teknologiske udvikling og de i stigende grad dominerende tech-virksomheder, og skal vi overhovedet stille noget op? I en dansk kontekst ser vi to tendenser, når det gælder håndteringen af den teknologiske udvikling og de virksomheder, der driver den.

På den ene side gør danske byer alt, hvad de kan, for at lokke tech-virksomheder til. Skatterabatter og andre gode fordele skal sikre massive investeringer fra Facebook og Google rundt om i landet. Imens forsøger regeringen at nærme sig de største virksomheder med såkaldt ”tech-plomacy”, bl.a. ved at udstationere en dansk techambassadør i Silicon Valley.

Den nylige udnævnelse af Tommy Ahlers som uddannelses- og forskningsminister er også et skridt mod større teknologifokus i regeringen.

Fælles for disse fremstød er, at de fokuserer på erhvervsmuligheder og synergier mellem Danmark og de store amerikanske virksomheder. Det er ikke nødvendigvis uklogt at forsøge at positionere Danmark forrest i feltet, når det gælder om at høste frugten af den teknologiske udvikling. Men der er ikke langt til den blinde tro på, at denne udvikling udelukkende er positiv.

På den anden side står et dansk islæt i EU’s arbejde for at kontrollere tech-virksomhederne personificeret ved konkurrencekommissær Margrethe Vestager. På EU’s vegne buldrer hun frem med en anderledes kritisk tilgang, der målrettet går efter at straffe virksomhederne for deres monopoldyrkelse.

Idealmåden at forholde sig til de nye teknologier og tech-virksomheder må være en balance af netop disse to sider.

Naturligvis skal vi indgå i en konstruktiv dialog omkring kommercielle interesser, der kan være med til at sikre, at Danmark ikke bliver tabt i teknologiens revolution. På den anden side er der utvivlsomt brug for regulering af disse virksomheders adfærd, ligesom Danmark skal tænke sig grundigt om, når det gælder indsamling og behandling af borgernes data. Det er vigtigt at huske, at de nye teknologier ikke bare er en gave, men i lige så høj grad potentielle redskaber til kontrol, styring og indskrænkelse af individets friheder.