Dræberrobotterne kommer

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Under den Star Wars-inspirerede overskrift ”The Force Awakens” diskuterede deltagerne på den årlige sikkerhedskonference i München i februar konsekvenserne af kunstig intelligens for international sikkerhed og strategi. Ifølge førende eksperter på området udgør autonome eller selvtænkende våbensystemer, også kendt som ”dræberrobotter”, den tredje revolution i militærhistorien – efter opfindelsen af krudt og atomvåben. Teslas Elon Musk har kaldt kunstig intelligens den største trussel mod menneskeheden. Og Vladimir Putin pointerede i en nylig tale, at det land, der fører an inden for forskning i kunstig intelligens, også vil komme til at styre verden.

Det var på denne baggrund, at en lang række lande og ngo’er mødtes i november i FN-regi for at diskutere, hvordan det internationale samfund bedst kan regulere udviklingen og brugen af de såkaldte Laws (Lethal Autonomous Weapon Systems). Danmark har – som et af få europæiske lande – valgt ikke at deltage i FN-mødet, og det kan undre. Danmark har nemlig en klar politisk og militær interesse i at påvirke diskussionen om dræberrobotter.

Formålet med FN-møderne er at etablere principper, der regulerer udviklingen og anvendelsen af dræberrobotter på fremtidens slagmark. Ved at deltage i disse møder vil Danmark derfor først og fremmest kunne påvirke debatten og forhindre, at andre lande dikterer reglerne på området.

Dette er især vigtigt, fordi Danmark – som en hyppigt krigsførende nation – sandsynligvis vil deltage i krige fremover, hvor dræberrobotter anvendes. Danmarks nærmeste allierede, USA og Storbritannien, er stærkt opsatte på at udvikle og benytte disse våben. USA fører an og investerer kraftigt i robotteknologi, elektronisk krigsførelse og kunstig intelligens.

Også andre stormagter, herunder Rusland og Kina, er begyndt at udvikle selvstyrende våben, og det danske forsvar har købt avancerede kampfly, der vil være i stand til at interagere med sådanne våben.

For det andet er regulering i dansk interesse, fordi det kan være med til at forebygge et nyt teknologisk våbenkapløb mellem stormagterne. Stormagternes jagt på militære fordele inden for cyber, kommunikation, kunstig intelligens og robotteknologi kan alvorligt underminere den strategiske og politiske stabilitet og dermed øge risikoen for krig. Ved at deltage i FN-møder vil Danmark kunne mane til besindighed, når det gælder militære investeringer på området.

Hidtil har de selvstyrende teknologier hovedsagelig været brugt i luften, på jorden og i mindre grad i havet. Uden regulering vil stormagterne fortsat investere store summer i Laws, som i stigende grad anses som afgørende for at opnå strategisk dominans på fremtidens slagmarker. Sådanne investeringer kan udvide brugen af teknologien, og særligt presserende er her truslen om et våbenkapløb i det ydre rum. Laws er afhængig af satellitter til navigation og kommunikation, og igennem det sidste årti har USA, Kina og Rusland alle demonstreret den fornødne våbenkapacitet til at nedskyde satellitter. Gennembrud i robotteknologi og it vil samtidig gøre det lettere for ikke-statslige aktører og ”slyngelstater” at udnytte disse teknologier som våben.

Endelig er FN-forhandlingerne et forum, hvor danske diplomater potentielt set kan profilere Danmark som et land, der aktivt søger at fremme fred og stabilitet. Historisk set har de nordiske lande udøvet en væsentlig grad af ”blød magt” på dette område ved at udnytte deres ressourcer og omdømme til at skaffe sig større indflydelse, end deres størrelse måske umiddelbart tilsiger. De har vist lederskab inden for f.eks. lighed, menneskerettigheder, udvikling, kvinders rettigheder, fred, humanitære forhold og miljø.

Moralsk lederskab kan vise sig at være afgørende for at skubbe diskussionerne om Laws fremad. Sammenlignelige småstater som Belgien, Holland og Schweiz har allerede bidraget til drøftelserne, og Danmark kunne med fordel tilslutte sig opfordringer til at indføre obligatoriske og mere transparente gennemgange af de nye våbensystemer.

De igangværende formelle drøftelser i FN giver Danmark en mulighed for at arbejde aktivt for udviklingen af et regelsæt for, hvilke militære funktioner der må uddelegeres til maskiner, og hvilke der ikke må. Et forbud mod fremstillingen og oplagringen af selvstyrende våben er fortsat den bedste beskyttelse mod disse våben. Men i fraværet heraf kan FN-forummet gøre fremskridt i udviklingen af regler og normer for visse våben, som anses for både politisk farlige og moralsk uacceptable af det internationale samfund. Det burde være i Danmarks interesse at arbejde aktivt imod en yderligere militarisering af internationale forhold.