Endnu en pind til ligkisten for Ruslands frie presse

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Forleden godkendte Dumaen i Rusland et lovforslag, der stempler medier, der modtager støtte fra udlandet, som såkaldte »udenlandske agenter« – den nye klassificering tvinger medierne til at oplyse al information om støttebeløb, finanser og ansatte. Den nye lov, der er hastet igennem, er blot den seneste i en lang serie af drakoniske tiltag, der er gennemført, siden Putin begyndte sin tredje præsidentperiode i 2012, med det mål at kvæle al modstand.

Loven er inspireret af den efterhånden ret kendte lov om udenlandske agenter fra 2013, der er det mest sofistikerede instrument, der nogensinde er blevet taget i brug til effektivt at undertrykke, stigmatisere og chikanere ngo’er.

Blandt den russiske offentlighed er det svært at oversætte termen ”udenlandsk agent” til andet end ”spion” eller ”forræder”. Mere end 150 civilsamfundsorganisationer har været nødt til at lade sig registrere på Justitsministeriets liste over udenlandske agenter – blandt dem er organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, miljø, LGBT-forhold og sundhed.

Loven skal nu videre til Føderationsrådet og præsident Putin selv. Bliver den godkendt – hvilket der ikke hersker megen tvivl om vil ske, eftersom Dumaen blot er et gummistempel for Putin – vil den omfatte samtlige udenlandske medier, der arbejder i Rusland, samt russisksprogede eksilmedier som eksempelvis Current Time og Meduza.

Udover at skulle oplyse detaljer om finansiel støtte, økonomi og personale vil mediernes journalistiske produktion – både på sociale medier og på hjemmesider – fremover blive mærket som ”kommende fra en udenlandsk agent”.

Dermed vil loven få katastrofale konsekvenser for de uafhængige mediers råderum, og det vil blive langt lettere for den russiske stat at klassificere medierne som propagandistiske. På alle måder er loven endnu en pind til Ruslands frie presses ligkiste.

Ønsket om at kontrollere russernes adgang til information er ikke nyt. Under Den Kolde Krig holdt Sovjetunionen sine borgere i et informationsmæssigt vakuum ved effektivt at blokere for russisksprogede udsendelser fra radiostationer som BBC, Deutsche Welle samt amerikanskstøttede Radio Liberty og the Voice of America.

Dengang hævdede Moskva, at de udenlandske radiostationer underminerede det sovjetiske system med fjendtlig propaganda, og i maj 1987 beskrev en talsmand for det sovjetiske udenrigsministerium Radio Liberty som et »ideologisk instrument«, der blev brugt af USA til at underminere »stabiliteten og sikkerheden i Sovjetunionen«.

Her tre årtier frem i tiden er retorikken stadig den samme.

Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium, har luftet muligheden for ganske enkelt at smide amerikanske medier og korrespondenter ud af landet og lovet, at ministeriet forbereder ”en overraskelse” til Vesten, når det iværksætter sit ”modsvar” – den nye lov ses nemlig som en klar reaktion på, at amerikanske myndigheder i september tvang det russiske statsmedie Russia Today (RT) til at registrere sig som ”udenlandsk agent” under den amerikanske Foreign Agents Registration Act (FARA).

En vigtig pointe er dog, at mens USA’s udfald mod RT først skete for to måneder siden, har praksissen med at stemple medier som udenlandske agenter i Rusland været en årelang ambition for det russiske parlament.

At stække uafhængige medier her mindre end seks måneder før præsidentvalget og på et tidspunkt, hvor Putins primære konkurrent til posten, Alexei Navalny, vinder flere og flere politiske points som følge af afsløringerne af korruption på højeste niveau, er klart et forsøg på at kvæle en uafhængig dækning af valget.

Putin har ganske vist endnu ikke meldt ud, om han agter at stille op til genvalg eller ej, men uofficielt hersker der ingen tvivl om, at hans navn atter vil være at finde på stemmesedlen til marts.

Spørgsmålet er, hvor mange uafhængige medier der vil være tilbage til at dække valget til den tid. Loven er i hvert fald et aktivt forsøg på at underminere tilliden til så mange af dem som muligt.