Politisk opgradering af Palæstina

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Venstre-leder Lars Løkke Rasmussen har beskyldt udenrigsminister Villy Søvndal for at begå en diplomatisk fejl. Normalt er jeg langt fra enig med Lars Løkke Rasmussen. I den konkrete situation kan jeg dog kun give ham ret. Villy Søvndal burde være indgået i dialog med den israelske ambassadør, Arthur Avnon, om den danske kurs i Israel-Palæstina-spørgsmålet generelt såvel som specifikt forud for opgraderingen af den diplomatiske status for den palæstinensiske mission i Danmark.

Ambassadør Arthur Avnon er citeret for følgende udtalelse: »Jeg har talrige gange og over en længere tidsperiode bedt om et personligt møde med den danske udenrigsminister for helt overordnet at få lejlighed til at forklare Israels position«. Udenrigsministeriet holdt sig imidlertid til en mundtlig orientering af Israels ambassade forud for opgraderingen.

Styrker den svage part

Der ligger et soleklart politisk signal i opgraderingen, ingen tvivl om det. Det er derfor spørgsmålet, om hensigten er at fremme dialog og fred mellem parterne i Mellemøsten, eller om Villy Søvndal og regeringen i øvrigt mere entydigt har valgt side ved at undlade kontakt med den israelske ambassadør, Arthur Avnon.

Den første mulighed kan være udtrykt i en forhåbning om, at man ved at styrke den ”svage” part kan fremme en ”ligeværdig” forhandling mellem Israel og de palæstinensiske myndigheder på Vestbredden og i Gaza-striben. En sådan forhåbning er åbenlyst naiv, så længe Hamas i Gaza-striben har som politisk fundament at udrydde staten Israel, og at det i øvrigt er legitimt at dræbe jøder.

Tilsvarende er retorikken over for Fatah ganske voldsom, herunder udtrykt i vendinger om, at der ikke er plads til jøder i en palæstinensisk stat. Ganske tankevækkende, når arabere samtidig udgør knap 20 pct. af den israelske befolkning.

Overvejet en anden kurs

Indtil før valget i september 2011 var SF som parti en del af Boykot Israel-kampagnen. Det er derfor ikke så overraskende, at anti-israelske synspunkter lever videre med en Villy Søvndal i Udenrigsministeriet.

Det er derimod mere overraskende, at De Radikale lægger sig tæt op ad SF's anti-israelske retorik med Rasmus Helveg Petersens udtalelse til Politiken 7/5: »Jeg forstår godt, hvis den israelske ambassadør ikke er i kridthuset oven på de gentagne gange, hvor den israelske regering ikke har overholdt forskellige internationale spilleregler«. Det er dog at tone fuldstændigt rent flag imod Israel.

Det er muligt, at Rasmus Helveg Petersen alene forsøger at forholde sig til den diplomatiske praksis, som imidlertid selvfølgelig hænger sammen med den overordnede politiske kontekst. Derfor burde han og de øvrige folketingsmedlemmer for regeringspartierne da også have overvejet en ganske anden kurs. En kurs, der fremmer dialog og fredelig sameksistens og ikke som nu skærpet konfrontation.

Et ualmindeligt sejt træk

Der skal i hvert fald et langt og ualmindeligt sejt træk til. Ikke mindst, fordi der kommer så bekymrende få signaler, hvis overhovedet nogen, fra de palæstinensiske myndigheder om reelt fredelige hensigter over for Israel.