Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Domstolene skal være i sync med det omgivende samfund

Som borger i dette samfund føler man sig fuldstændig til grin, når sådan en mand får lov til at blive i landet.

Shuaib Khan, lederen af den kriminelle bande ”Loyal To Familia”, er i besiddelse af flere voldsdomme og har siddet i fængsel for mord ved at sparke en mand ihjel. Manden er dybt kriminel, og ved den seneste dom var der faktisk en reel mulighed for at udvise ham af landet.

Men det valgte Højesteret ikke at gøre under henvisning til, at han ikke har nok tilknytning til Pakistan. Det kan jeg så fortælle, at han har. Der er efter min mening noget galt med den praksis, som domstolene gør brug af, når en så kriminel står for at skulle udvises af landet, for når en mand som ham ikke kan udvises, hvem kan så?

Jeg har siddet med Khans far i borgerrepræsentationen og ved, at han er en stor mand i Pakistan. Han har været kommunalpolitikker i København og var borgmesterkandidat i den by, hvor han kommer fra. Alligevel valgte man ikke at udvise Shuaib Khan, og lige nu er han en af hovedpersonerne i den aktuelle bandekrig.

Som borger i dette samfund føler man sig fuldstændig til grin, når sådan en mand får lov til at blive i landet. Fængsel er ikke nok. Her fortsætter han blot sine kriminelle aktiviteter og rekrutterer nye medlemmer til sin bande. Det var sågar under et af hans fængselsophold, at han fandt på at danne banden ”Loyal To Familia”. Nej, det eneste, den type kriminelle har respekt for, er udvisning.

Khan er langtfra den eneste kriminelle, som burde udvises. For eksempel fik en libanesisk kriminel Højesterets ord for, at han ikke kunne udvises til Libanon under henvisning til, at han risikerede henrettelse. Det på trods af at Libanon de facto har afskaffet dødsdommen.

Det går virkelig ud over min og andres retsfølelse, at domstolene ikke er i stand til at udvise så oplagte tilfælde. Disse kriminelle har ikke vist loyalitet over for Danmark og koster de danske skatteydere mange ressourcer. Fængsel har ingen virkning på dem. Det eneste, de forstår, er en kontant udvisning.

Jeg har stor respekt for magtens tredeling i Danmark, men jeg vil nu alligevel gerne anfægte nogle af de domme. Politikere skal på ingen måde blande sig i en dommers arbejde, men som højesteretsdommer Jens Peter Christensen siger i et debatindlæg: »… må dommerne finde sig i, at deres afgørelser ikke er hævet over offentlig kritik og debat. Dommerne kan ikke kræve, at domstolene skal være en art beskyttet værksted, hvor de uforstyrret af den omgivende verden kan gå og sysle med sagerne.»

Dommerne bør forholde sig mere kritiske i forhold til de oplysninger, som de tager udgangspunkt i. Man skal sikre sig, at de er aktuelle og rigtige – fik man for eksempel tjekket med libanesisk praksis, inden man undlod at udvise den kriminelle libaneser?

Når politikere kritiserer domstolene, svarer det til at sende et budskab til dem om, at de skal være i sync med befolkningens retsfølelse.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, siger, at man godt kan opponere og gå i en form for dialog med menneskerettighedsdomstolene. Han mener, at vi politikere kan vise utilfredshed ved at vedtage love, som går til kanten. På den måde kan vi udfordre gældende praksis. Dette er sagt i forbindelse med, at det ikke lykkedes at få udvist den kroatiske storkriminelle Gimi Levakovic med henvisning til familiens enhed. Det til trods for at han ikke ser sine børn særlig meget og i øvrigt kommer fra et andet EU-land.

Vi politikere skal ikke være bange for at kritisere domstolene, så længe det ikke påvirker en dom. Og vi skal også udfordre konventionerne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.