Lad os få et landbrug uden sprøjtespor
Danskerne elsker deres åbne vidder, men de fleste glemmer, at det mest karakteristiske i vores åbne og dyrkede landskab er sprøjtesporene på markerne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danskerne elsker deres åbne vidder, men de fleste glemmer, at det mest karakteristiske i vores åbne og dyrkede landskab er sprøjtesporene på markerne. Alle såkaldt konventionelle marker er forsynet med sprøjtespor. Her bruger bonden mange gange årligt sit mest brugte og elskede markredskab – nemlig marksprøjten – til at holde ukrudt og utøj borte.
Den danske bonde har i alt cirka 100 forskellige pesticider og herbicider til rådighed. Og det officielle antal tons af disse plante- og insektmidler udgør en samlet vægt på cirka 4.000 tons. Hertil kommer et ukendt antal tons, som bringes ind over grænserne på ulovlig vis. Man kan kun frygte, hvor megen skade det gør for mennesker, dyr og planter.
De fleste danskere tror ganske enkelt, at de dyrkede marker skal være forsynet med sprøjtespor – man taler endda om fast etablerede sprøjtespor – såkaldte kørespor. Så indgroet er denne fejlagtige holdning til moderne landbrug, at sprøjtespor er helt naturlige. Og ganske ofte ser man også denne fejlagtige opfattelse i diverse filmoptagelser. Senest set i den engelske tv-serie om dronning Victoria, hvor man ser prins Albert køre med et nymodens lokomotiv – i midten af 1800-tallet – med helt tydelige sprøjtespor i de synlige marker.
Med en landbrugsminister, der mener, at kornmarker er natur, kan det ikke undre, at mange danskere anser de giftige og kemiske marker for det rigtige danske landbrugslandskab. Intet kunne være mere forkert.
Lad os få en omlægning af dansk landbrug til et økologisk og sundt landbrugserhverv – uden sprøjtespor.