Færøerne ønsker større selvstændighed. Ikke løsrivelse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debatten om Rigsfælleskabet bliver oftest et dansk-grønlandsk anliggende. Grønlands enorme størrelse og placering i Arktis berettiger også i et vist omfang dets forrang. Det ærger mig dog, at Færøerne oftest virker til at blive glemt.

Færøerne er værd at fremhæve, når temaet for Rigsfællesskabet bliver selvstændighed eller løsrivelse. Udover politisk vilje er økonomisk uafhængighed og uddannelsesniveau, ifølge professor, Rasmus Gjedssø Bertelsen, afgørende parametre for en eventuel færøsk/grønlandsk løsrivelse fra Danmark. På trods af manglende politisk vilje i spørgsmålet om løsrivelse har Færøerne på de samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige parametre bedre forudsætninger for løsrivelse end Grønland.

Selvstændighed / løsrivelse - udtryk for det samme eller er der forskel

Selvstændighed/løsrivelse vil et være et vedvarende emne, når Rigsfælleskabet diskuteres. Dette forudsætter en forståelse i offentligheden, hvad begreberne dækker over. Når selvstændighed og/eller løsrivelse bliver omdrejningspunkt for debatten, er der en begrebsmæssig forvirring, fordi selvstændighed og løsrivelse forstås ofte som værende det samme - hvilket ikke er tilfældet.

Løsrivelse og selvstændighed er begge udtryk for selvbestemmelse. Løsrivelse er ønsket om en udtræden af Rigsfælleskabet - hovedsageligt fordi man har opnået status som en selvstændig suveræn stat. Selvstændighed derimod, handler ikke om udtræden af fællesskabet, men om øget selvstemmelse inden for forskellige politiske områder, som enten delvist eller fuldstændigt varetages af danske myndigheder.

Nye muligheder for Færøerne i skyggen af europæisk integration

Den 12. juni skrev Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, et indlæg i Jylland-Posten. Emnet var Færøernes ønske om at udvide sine udenrigspolitiske beføjelser. I Michelsen indlæg påpeges forhold, der begrænser Færøernes ønskelige handlerum i udenrigspoliske anliggender.

Med med dette indlæg vil jeg komme med et bud på, hvad der ligger til grund for Færøernes ønske om at modificere og udvide deres udenrigspolitiske beføjelser, som jeg mener hænger sammen med europæisk integration.

Ifølge den skotske professor Michael Keating går europæisk integration og en substats, dvs. Færøernes, krav om øget selvstændighed hånd i hånd. En substat som Færøerne kendetegnes ved at besidde selvstændig politisk-juridisk selvbestemmelse i indre anliggender, uden at være en selvstændig suveræn stat, men hvor opnåelsen for at blive en selvstændig stat er tilstede.

I en konstitutionel konstruktion som Rigsfællesskabet er, vil europæisk integration medføre et dobbelt suverænitetstab for Danmark. Når Danmark, som Rigsfællesskabets moderstat, overdrager politiske sagsområder i en opad-gående retning; dvs. til det overstatslige niveau, vil dette give anledning til, at der opflammes færøske krav om øget selvbestemmelse. Et teoretisk begreb, som anvendes blandt forskere, for øget selvstemmelse, er rescaling. Overordnet forstås rescaling som en proces, når regulering af bestemte politiske områder migrerer til et nyt niveau. Som et led i denne rescaling-proces, åbnes der op for nye muligheder for Færøerne at agere i en international sammenhæng. Færøske partier vil, ifølge Keatings teori, bestræbe sig, i en højere grad end hidtil, at påtage sig større ansvar i et givent politisk område - f.eks. i udenrigspolitiske forhold. Konsekvensen, som rescaling medfører i sidste ende, er en revurdering af de juridiske- og politiske rammevilkår, som i sidste ende fører til en restrukturering i Rigsfællesskabet. En særdeles interessant pointe, som Keating fremhæver, er, at når en EU-medlemstat, som f.eks. Danmark, overdrager sine politiske sagsområder til et overnationalt niveau, bliver argumenterne, der taler imod konstitutionelle ændringer svækket. Netop de konstitutionelle rammer er en essentiel del af Michelsens debatindlæg, som blev bragt den 12. juni.

Det er vigtigt at have for øje, at Poul Michelsens debatindlæg skal ses i sammenhæng med krisen fra 2013 mellem Færøerne og EU. Ganske kort handlede krisen om, at Færøerne egenrådigt tredoblede deres andel af kvoten i makrelbestanden, hvilket resulterede i, at EU indførte en handelsboykot mod Færøerne, hvor færøske fiskefartøjer blev nægtet adgang til EU-havne - inkl. de danske havne. Dette førte til, at Færøerne anlagde to sager mod EU, men retssagerne blev droppet, fordi parterne forinden opnåede enighed om en ny fiskeriaftale.

Knap fire år er gået, siden striden blev lagt i graven. På grund af konflikten mellem EU og Færøerne, er det interessant at reflektere over, hvordan konflikten har påvirket det dansk-færøske forhold.

Efter krisen blev den udenrigspolitiske fuldmagtslov fra 2005 heftigt debatteret på Færøerne. Samtlige færøske partier udtrykte et ønske om at revurdere loven. Michelsens indlæg afspejler en på forhånd velkendt debat på Færøerne, men som ikke er blevet belyst i den danske offentlighed. Ud fra mine betragtninger og samtaler med færøske politikere har striden mellem EU og Færøerne fra 2013 haft en overraskende lille effekt på forholdet mellem Danmark og Færøerne. Dette skulle man næsten ikke tro for fem år siden, da krisen var på sit højeste. Mens krisen mellem EU og Færøerne stod på, udtalte daværende udenrigsminister, Villy Søvndal, til et nyhedsmedie, at den største bekymring den danske regering havde, var konfliktens potentiale til at skabe en fornyet ophedet debat om færøsk løsrivelse fra Danmark, hvilket var tilfældet omkring årtusindskiftet.

Rigsfællesskabet går en spændende tid i møde, og vil uden tvivl fylde medielandskabet i de kommende måneder. Den færøske regering har besluttet, at befolkningen skal stemme om en en færøsk grundlov d. 25. april næste år. Ifølge den færøske lagmand, Axel V. Johannesen, skal den færøske grundlov være inden for Grundlovens rammer. Jo, det er sandt, at Færøerne har et stærkt ønske om øget selvstændighed, men intet tyder på en en umiddelbar løsrivelse fra Danmark lige foreløbig.