Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Disruption og tom retorik

Lad os håbe, at Disruptionrådet har formatet til at identificere overordnede, langsigtede muligheder.

Disruption er ifølge Websters store ordbog at “brække i stykker, opsplitte, rive fra hinanden”. På godt dansk er Disruptionrådet m.a.o. et destruktionsråd. Bag navnet ligger en opfattelse af, at vi befinder os på den globale konkurrences evigt brændende platform, hvor man konstant må springe for livet og overlade fortiden til elementernes rasen.

Det er, ifølge retorikken, ikke længere forandringen, men accelerationen, der er konstant – eller måske endog eksponentiel. Sjovt nok synes denne acceleration dog ikke at slå igennem i statistikken: Produktiviteten stiger langsommere end i 1960’erne; forskydningerne i beskæftigelsen mellem sektorerne skrider jævnt videre; folkekirkens medlemstal daler støt. Befolkningstallet stiger, men langtfra som i 1950’erne.

Der er tre grunde til, at udviklingen ser ud, som om den accelererer. For det første bliver vi alle ældre. For barnet er et år en evighed; oldingen sukker, at årene flyr. For det andet er fremtiden altid usikker, mens fortiden hviler trygt i sin grav. Cubakrisen holder ingen vågne i dag, som den gjorde i 1962. For det tredje er informationsbombardementet taget til, så selv de unge er usikre på, om de nu er opdaterede.

De knappe faktorer er vores evne til at indtage og fordøje information. Derfor larmen fra virksomheder, institutioner og enkeltpersoner, som jagter vores opmærksomhed med løfter om at redde os fra at komme bagud.

Angsten for at sakke agterud er imidlertid retningsløs og peger ikke fremad. Det er farligt, hvis landets ledelse orienterer sig efter dette kakofoniske kor, for fragmenteringen af opmærksomheden hindrer fordybelse og innovation. Til gengæld skrues tempoet op, hvilket ofte bidrager mere til panik end produktivitet.

Bag navnet (Disruptionrådet, red.) ligger en opfattelse af, at vi befinder os på den globale konkurrences evigt brændende platform, hvor man konstant må springe for livet og overlade fortiden til elementernes rasen.

Vi burde i stedet bekende os til A.P. Møllers gammelkendte motto om rettidig omhu. Supertankerens styrmand må fastholde sit fjerne mål og på mellemdistancen disponere roligt, velovervejet og forudseende for at kunne justere kursen i tide. Oceanernes tunge majestæter kan ikke manøvrere hurtigt og skal ikke efterligne vandscooterne i Københavns havn. Det kan og skal det danske samfund heller ikke.

Begrebet om disruptiv innovation blev lanceret for 20 år siden af professor Clayton Christensen fra Harvard Business School. Trods navnet er disruptiv innovation en proces, som normalt strækker sig over flere år.

Det tog lang tid for den digitale fotografering at udvikle sig til det niveau, hvor den undergravede markedet for kemisk fotografering. Det kemiske fotografi blev udkonkurreret nedefra af en digital teknologi, som længe var blevet betragtet som underlødig.

Hæderkronede virksomheder, som havde været dygtige til at lytte til deres eksisterende kunder, havde glemt at lytte til dem, der kunne være blevet det. De tabte til den langsigtede disruption pga. mangel på rettidig omhu.

Selv om udviklingen næppe accelererer, er der ingen tvivl om, at mægtige kræfter er i skred: klimaproblemet og den grønne omstilling; befolkningsudviklingen globalt og aldringen herhjemme; den voksende ulighed; automatisering og kunstig intelligens; den politiske udvikling i retning af en multipolær verdensorden; presset på velfærdsstaterne og EU’s sammenhængskraft.

I al deres asiatiske vælde rummer disse tektoniske skred både trusler og muligheder, både destruktion og kreation. Der er i dag mange eksempler på virksomheder, som har bygget et sundt forretningsgrundlag op omkring den grønne omstilling. Tilsvarende ligger der utvivlsomt et betydeligt langsigtet markedspotentiale i at få fodfæste på fremtidens vækstmarkeder og samtidig bidrage til den økonomiske udvikling, f.eks. i Afrika.

Det skal ikke glemmes, at den globalisering, som givet har øget uligheden i vores del af verden, samtidig har løftet millioner ud af fattigdom. Det vil den forhåbentlig fortsat gøre. Lad os håbe, at Disruptionrådet vil have formatet til at identificere sådanne overordnede, langsigtede muligheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Den danske model er klar til disruption
Danmark og den danske model har mange ting for sig i forhold til mange andre lande, når det gælder den teknologiske revolutions møde med arbejdsmarkedet.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.
Annonce
Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her