Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Løkke kan ikke sminke problemerne væk med evighedsdiskussioner om disruption

Regeringen har nu formelt skudt det stort anlagte Partnerskab om Fremtidens Arbejdsmarked i gang. Partnerskabet kaldes også Disruptionsrådet. Denne gang var en disruption task force ikke nok – situationen fordrede et råd.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen skal Danmark have Rådet, fordi vi skal undgå, at Danmark knækker over, og at der er nogen, der står tilbage på perronen, når toget kører ind i fremtiden. For perronfolket går det største spørgsmål nok på, om det virkelig er Løkkes varmluftseksprestog og ledelseskonsulent-lingo, der skal afhjælpe situationen.

Til at assistere på sidstnævnte har Løkke heldigvis sin finansminister, Kristian Jensen, der for nyligt var sendt i byen for at tale om disruption. Man forestiller sig, at de to – med hjælp fra gode rådgiverkræfter – er blevet enige om behovet for at skabe en brændende platform.

Kristian Jensen havde desværre ikke fået Løkkes talepapir med buzzword, og han formåede under sit nylige oplæg i Kolding derfor tre gange at bytte rundt på begreberne disruption og Distortion. Jeg vil ikke fortænke finansministeren i, hvis han ser mere frem til den københavnske gadefest end til møderne i disruptionsrådet. Til gengæld burde han sammen med Løkke kalde en skovl for en skovl og komme i gang med at tage de dybe spadestik frem for at sminke problemerne væk med evighedsdiskussioner om disruption.

For det her er ikke en leg på ord eller begreber, men barsk virkelighed.

Disruption betyder forstyrrelse. Begrebet dækker over en ændring i omgivelserne, en ny teknisk mulighed eller en opfindelse, der med voldsom hastighed ødelægger et marked og skaber et nyt. Og selv om man skulle tro det, er fænomenet ikke nyt.

F.eks. levede sømænd i Marstal på Ærø i starten af 1900-tallet højt på Danmarks næststørste handelsflåde bestående af sejlskibe alene for brutalt at blive sat ud af spillet, da dampskibe i løbet af få årtier udkonkurrerede sejlskibene. Vi har altså oplevet gennemgribende forandringer før. Men udviklingen er voldsommere og forløber hurtigere i dag.

Postnord Danmark er på få år gået fra millionoverskud til milliardunderskud som en konsekvens af digitaliseringen. Netflix og lignende streamingtjenester skulle kun bruge få år på at slå Blockbusters DVD-udlejning af banen.

Disruption sætter gamle industrikæmper under pres, og skaber nye milliardforretninger indenfor brancher, der ikke eksisterede for få år siden. Uber nåede samme markedsværdi som Mærsk på seks år.

De hyppige erhvervsjordskælv trækker ikke alene tæppet væk under virksomhederne. De ansatte rives med ned, når virksomhederne falder. Det medfører et omskifteligt og usikkert arbejdsmarked.

Allerede i dag er det vanskeligt for mange bedsteforældre præcist at forklare, hvad deres børnebørn laver, når de går på arbejde. I en nær fremtid kan vi alle forvente at lave noget helt andet i slutningen af vores arbejdsliv end i begyndelsen - og derfor også noget andet, end vi som udgangspunkt er uddannet til.

Robotter, digitalisering og ny teknologi er gået hårdest udover ufaglærte job. I 1995 var omkring hvert fjerde job i Danmark besat af en ufaglært. I dag er det ca. hver ottende. Ofte skabes der nye og bedre job, men det er en ringe trøst for de medarbejdere, der ikke er rustet til de nye opgaver. Og tendensen er klar. Om få år vil Danmark have omtrent 65.000 ufaglærte i overskud og mangle et tilsvarende antal faglærte. Det er opskriften på øget ulighed, lav vækst og dårlige offentlige finanser.  

De voldsomme forandringer stiller betydelige krav til uddannelsessystemet, virksomhedernes omstillingsparathed og Danmarks teknologiske formåen i bredeste forstand. En konklusion der fra højre til venstre er politisk opbakning til. I hvert fald retorisk.

For bagved ekspertgrupperne, konferencerne og spådommene om, at disruption fundamentalt vil ændre erhvervsliv og arbejdsmarked, fører regeringen en oldschool, liberalistisk vi-skal-have-omkostningerne-ned-så-vi-bliver-de-billigste-politik.

Lettelser i topskatten, lavere SU og slækkede miljøkrav i landbruget gør ikke Danmark til en vindernation i en tid, hvor nye produkter udkonkurrerer gamle industrikæmper på få år.

Lars Løkkes hensigtserklæring om at Danmark hele tiden skal være et skridt foran udviklingen står i skærende kontrast til, at regeringen fundamentalt bekender sig til en forældet trickle-down økonomisk logik. Regeringen skærer i velfærd og uddannelse for at skabe rum til skattelettelser, som i første omgang skal gøre de mest velhavende rigere – en velstand, man håber, siver ned gennem befolkningsgrupperne og løfter hele samfundet.

Historisk er trickle down teoriens primære merit, at den har skabt stor ulighed. Hvis vi står på tærsklen til en periode, hvor teknologiske landvindinger stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer og virksomhedernes teknologiske formåen, er det indlysende, at gammeldags liberalistisk, økonomisk politik heller ikke fremover er svaret.

I stedet er der behov for at satse endnu mere på de grundlæggende kvaliteter, der på trods af et højt skattetryk har gjort Danmark til et af de rigeste lande i verden.

Ny teknologi eller en fornyet brug af eksisterende vil drive de fleste fremtidige erhvervssucceser. Derfor er uddannelse og efteruddannelse afgørende. Særligt viser tallene ovenfor, at der er behov for at løfte flere fra ufaglært til faglært. Ny teknologi vil skabe arbejdspladser, men hvis de skal placeres i Danmark, stiller det store krav til medarbejdernes kompetencer.

Danmark er førende indenfor miljø- og energiteknologi fx vandrensning og vedvarende energi. Derfor skal staten spille en aktiv rolle og støtte de teknologier og udviklingsprojekter, der om få år kan blive internationale erhvervssucceser. Regeringen gør det modsatte.

Vi bør økonomisk prioritere større fradrag til virksomheder, der investerer i forskning, udvikling og nye IT-løsninger. Vores lønomkostninger er – heldigvis – høje, derfor skal danske virksomheder være mere innovative og teknologisk foran resten af verdens.

Danmarks evne til at skabe erhvervssuccesser og dermed arbejdspladser er afhængig af, at iværksættere og mindre start-up virksomheder har adgang til kapital. I et mere omskifteligt erhvervsklima er evnen til at skabe nye virksomheder afgørende. Derfor skal det være mere attraktivt at investere i nye ideer og iværksættervirksomheder i Danmark.

Danmark bliver rigere, hvis vi bliver dygtigere og formår at komme den nyeste viden, innovation og teknologi ind i vores produkter. Ikke hvis topskatten sænkes marginalt.

Socialdemokratiet har under ovenstående overskrifter vist vejen for en dansk vækststrategi, der matcher de udfordringer, Lars Løkke har holdt endeløse møder om.

Regeringen kan selvfølgelig håbe på, at danskerne har ligeså godt styr på fænomenet disruption som finansministeren. Men selv hvis der skulle findes enkelte danskere, der ikke kan skelne mellem teknomusik og teknologiske fremskridt, vil regeringens manglende vækstpolitik blive tydelig for enhver, når den politiske dans på stedet betyder, at vores nabolande og konkurrenter løber fra os.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vi er slet ikke teknologiforskrækkede nok!
Camilla-Dorthea Bundgaard
Nutidens beslutningstagere behandler teknologien som en nærmest overnaturlig kraft, der trækker os med, uagtet hvad mennesket gør. Teknologien gøres til ideologi eller religion.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er en no-brainer, at skatten skal ned

Christina Egelund
Folketingsåret 2018/2019 er så småt blevet skudt i gang. Finanslovsforslaget for 2019 præsenteres inden længe, og vi går et efterår i møde, hvor valgtrommernes dybe buldren gradvist intensiveres. Statsministerkandidater er begyndt at melde sig på banen, regeringskonstellationer diskuteres og flere partier har allerede meldt ud, hvad de vil (og ikke vil) gå til valg på. I den forgangne uge har det særligt været spørgsmålet, om man vil gå til valg på skattelettelser eller ej, der har været genstand for en del opmærksomhed.

Det er ikke en tegneserie: Vi ses i retten. Mange hilsener Moder Jord

Thomas Gringer Jakobsen
En ny bølge af naturbeskyttelse skyller hen over verden. Bjerge og floder får rettigheder og kan slæbe dig i retten, hvis du gør skade.
Annonce
Verdens madspild stiger alarmerende: 66 ton mad smides ud hvert sekund
Madspild koster verden penge og udleder ødelæggende gasser, mens verdensbefolkning stiger og flere mennesker sulter. Alligevel viser en ny rapport, at problemet kun er stigende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her