Grenov, du forvansker mit indlæg, som Fanden forvansker Bibelen

Hverken i søndagsskolen eller i kirken har jeg lært, at man skal forsvare brutal lemlæstelse af børn. Jeg lærte heller ikke, at det var i orden at lyve for at fremme sit mål.

Men uagtet hvor ukristeligt det er, gør kristendemokraten Stig Grenov begge dele i sit forsvar for omskæring af drenge (JP 15/4).

Enhver kan konstatere, at jeg ikke har »sidestillet indgrebet med amputation af fingre og ører« og at jeg ikke »sammenligner omskæringen med Hitler-regimets nummertatoveringer af jøder«. Det er løgn, Grenov! Du forvansker mit indlæg, som Fanden forvansker Bibelen.

Også Grenov prøver krampagtigt at forsvare overgrebet ved at sammenligne det med provokeret abort. Måske har han heller ikke forstået det, jeg skrev om den sammenligning: »Kvinder bestemmer selv over deres krop, og drenge bestemmer selv over deres.« – Indtil drengene bliver myndige og selv kan overtage ansvaret, er det forældrenes pligt at beskytte dem mod overgreb – ikke at begå overgreb på dem.

Uden nogen form for argumentation udbryder Grenov: »På alle parametre kan Kristendemokraterne slå argumentationen fra omskæringsmodstanderne.« Jamen det er jo netop det store spørgsmål i debatten: Hvor bliver tilhængernes argumenter af? Hvad er det objektive argument for lemlæstelsen? Alle objektive argumenter taler imod omskæring af raske børn.

Helt galt går det dog, når Grenov påstår at kæmpe for ”frihed” og samtidig kæmper for »frihed til at omskære et drengebarn.« Men hvad med friheden for det barn, der bliver udsat for overgrebet?

Grenov mener, at vi kan søge dialogen i vores modstand mod omskæringen. Men dialog med religiøse fanatikere er jo ikke muligt. De har jo aldrig fremført et eneste argument, som vi kan imødegå. Når religionen går ind, går forstanden ud.