Dyrenes holocaust

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ja, Henrik Jensen, jeg læste også Jeppe Kofods debatindlæg om dyretransporter 15/3 og fik også min dag ødelagt.

Ved at læse om den forfærdelige behandling, som vi udsætter levende væsener, nemlig vores produktionsdyr, for. De er tamdyr ligesom vores kæledyr, som vi giver så megen opmærksomhed og hengivenhed. For kæledyrene ser det ud til, at lovene følges mere opmærksomt end for de dyr, vi sender ud på deres sidste, forfærdelige rejse til et slagtehus enten her i vort eget land eller sydpå. Og grim er rejsen, også selv om transporten og slagtningen måtte følge lovens ord. Som Henrik Jensen også skriver, er det noget, som vi udmærket ved finder sted, men vi lukker øjnene.

Vi har ændret vores holdning til bl.a. rygning og spild af mad, så måske kommer turen snart til at ændre holdning til dyrevelfærd, herunder såvel svine- og kyllingefabrikker som transport af dyr til slagtning (ofte lig mishandling) og forbruget af kød.

Jeg er tidligere hobbylandmandskone, dyreelsker og ikke vegetar, så det drejer sig udelukkende om at få ændret synet på produktionsdyr. Når vi nu vil have kød, må det være en forudsætning, at dyret har haft et kort, men godt liv – og en stressfri afslutning.

Og hvorfor i alverden diskuteres dette emne, som vedrører levende væsener i vores varetægt, ikke i højere grad, når vi dog bekymrer os og støtter vildtlevende dyr i fjerne lande med penge og opmærksomhed og jamrer, når giraffen Rasmus bliver slagtet, og der igen og igen skrives læserbreve om rituel børneomskæring?

Havde det bare været mere opmærksomhed om produktionsdyrenes velfærd, både i deres liv og deres død.