Livskriser skal ikke sygeliggøres

Når man bliver gammel nok, ved man, at livet går op og ned. Livskriser med skilsmisse, fyringer og trængt økonomi oplever de fleste – og kommer igennem det. Man er derfor heller ikke syg, hvis man går ned med flaget, fordi ægtefællen er skredet, eller jobbet røget. Tværtimod. Man er super normal.

Alligevel hører jeg igen og igen om mennesker, der tilbydes ”lykkepiller”, selv om de ikke er syge, men blot reagerer ”sundt” på helt normale livskriser. Dermed sygeliggøres de – selv om det vel kun giver mening i disse situationer at være nedtrykt, have svært ved at sove eller miste appetitten? Hvis mennesker i livskriser skal ordineres noget, er det snarere et menneske at tale med.

Denne vidtgående ”lykkepille”-praksis er i strid med Sundhedsstyrelsens udmærkede retningslinjer. Ifølge disse bør mennesker med lettere depression som afsæt slet ikke tilbydes medicinen. I stedet bør lægen enten se tiden an – eller også bør borgeren tilbydes psykologhjælp. Kun for mennesker med moderat og svær depression har antidepressiv medicin en plads i behandlingen.

Den harmonerer også skidt med den viden, der er om antidepressiv medicins effekt. På den ene side kan vi ikke undvære denne medicin til de mest syge. Omvendt er der gode grunde til at være varsom med at udskrive denne medicin. For den er ikke et mirakelmiddel. ”Lykkepiller” er ikke bare lykken. Tværtimod har medicinen svære bivirkninger – med alt fra kvalme, vægtøgning og impotens til rastløshed og søvnløshed.

Normalitet og sygdom

Virkningen kan tilmed være svær at dokumentere. Det var i hvert fald hovedbudskabet fra Rigshospitalets forskningsenhed Copenhagen Trial Unit, der for nylig udgav et stort metastudie om antidepressiver.

Rigshospitalets studie skal bruges til at mane til ny besindighed og få ændret på vores nuværende pillepraksis, som måske også forklarer, at vi i dag har svimlende 250.000 danskere på antidepressiv medicin. Og her bør vi – læger og politikere – ikke forsømme at gå til roden: I dag kvalificerer man til diagnosen ”depression”, hvis man et par uger har følt sig nedtrykt, ked af det og træt.

Men de fleste af os vil vide, at rammes vi af livet, er det ikke noget, vi vupti klarer på et par uger. Det tager tid at vikle sig ud af sit hul, finde fødderne og genvinde optimismen. Svaret kan ikke være piller.

Her er det en politisk opgave at gå i spidsen for en debat om normalitet og sygdom. Det skal ske sammen med lægerne. For det handler også om et diagnosesystem, hvor antallet af lidelser systematisk vokser. Hvis vi følger den vej slavisk, lander vi alle sammen med en diagnose – og på piller.