Vi takker vores bedstemødre og kæmper for vores døtre på kvindernes internationale kampdag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi fejrer i dag kvindernes internationale kampdag - en dag med danske rødder. I august 1910 lagde Jagtvej 69 i København hus til en international kvindekonference. Inspireret af og som en hyldest til strejkende kvindelige tekstilarbejdere i 1908 i USA, blev man der enige om at etablere en årlig international kvindedag. 100 delegerede kvinder fra 17 lande bakkede dengang op om at fremme ligestilling, herunder kvinders stemmeret. Dagen er en mulighed for kvinder, over hele kloden kan minde verden om, at vi stadig skal kæmpe for politisk, økonomisk og social lighed.

Dette års kampdag kommer på en baggrund, der er grundlæggende anderledes end sidste år. Den seneste tid har vi set en øget nationalisme, der kan udfordre vores liberale europæiske kultur, værdier og menneskerettigheder. Også kvinders rettigheder.

Europa har været et benchmark for kvinders rettigheder, og andre kontinenter har kunnet følge vores eksempel. Vi skal være fortalere for kvinders rettigheder hjemme såvel som i udlandet. Vores plads i samfundet har ændret sig siden 1960’erne. Men vi har stadig meget at gøre. Og vi skal sikre os, at vores døtre ikke skal kæmpe de samme kampe, som allerede én gang er vundet af vores mødre og bedstemødre.

Nu om dage fuldfører flere kvinder end mænd i Europa en universitetsuddannelse. Europæiske kvinder har flere jobmuligheder, men de er stadig overrepræsenterede i sektorer med lave lønninger og i lavtlønnede job. I gennemsnit tjener kvinder stadig 16 procent mindre end mænd for det samme arbejde. Og på arbejdspladsen er kvinder endnu ikke ligeligt repræsenteret i beslutningstagende stillinger. Alt for mange kvinder står også fortsat med dilemmaet om, hvordan man forener arbejds- og familieliv.

Nogle af vores største politiske ledere i Europa er kvinder — men der er endnu ikke nok af dem. Kønsbalancen i politik er blevet forbedret, men det går langsomt — i dag er 24 procent af vores nationale parlamentsmedlemmer i Europa kvinder. Kvinder udgør kun 29 procent af alle iværksættere — så de er en af de største uudnyttede kilder til iværksættere. Desuden var kun 22 procent af ledelsesposter i de største virksomheder i Europa besat af kvinder i 2016. Bare 5 procent af disse virksomheder har kvindelige ledere. Vi har brug for en bedre balance. Flere kvinder i stillinger, der påvirker politikker og skaber forandringer i vores samfund, vil bedre imødekomme vores behov.

Respekt for forskelligartethed og respekt for den enkelte er mere end blot politiske værdier i Europa. De definerer også, hvem vi er som europæere. Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende rettighed. Og ulighed er også et spild af talent. Hvis ikke vi gør noget ved det, fratager vi vores samfund for muligheder, talenter og gode ideer.

Fremadrettet stræber vi efter at skabe et Europa, hvor en kvinde, der søger job, har en reel chance for at få det. Vi vil have et Europa, der sætter både kvinder og mænd i stand til at tage fri fra arbejde for at passe deres børn eller syge eller ældre familiemedlemmer. Dette bør ikke lægges dem til last. Mange kvinder er også ofre for sexisme og chikane på arbejdspladsen, i hjemmet eller i hverdagen, når de benytter offentlig transport. Vi vil have et Europa uden vold mod kvinder, og vi vil have sikre steder, hvor kvinder kan søge hjælp.

Vores fælles samarbejde i Europa er det bedste middel til at fremme kvinders rettigheder i og uden for Europa. Ved at arbejde sammen kan vi skabe bedre vilkår for kvinder. Vi kan skabe ægte ligestilling. Ligestilling er ikke blot et spørgsmål om at fjerne retlig forskelsbehandling, men også at alle får en reel chance. Ingens skæbne bør være fastlagt på forhånd — uanset køn, alder, race, seksuelle orientering eller noget som helst andet.

I dag er en god anledning til at kigge verden rundt og minde os selv om, at Europa er et godt sted for kvinder. Men vi har stadig meget at gøre. På kvindernes internationale kampdag opfordrer vi derfor alle kvinder og mænd i Europa til at slutte sig til os og deltage i drøftelser og handling. Vi kan alle spille en rolle. Vi arbejder i Kommissionen på at sikre ligebehandling for alle, og vores mål er at skabe et bedre Europa for os alle og for vores børn, men vi har en forpligtelse over for piger og kvinder — også uden for vores grænser. For en rettighed er ikke virkelig en rettighed, hvis den ikke deles af kvinder over hele verden.

Federica Mogherini, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen

Cecilia Malmström, kommissær med ansvar for handel

Marianne Thyssen, kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet

Violeta Bulc, kommissær med ansvar for transport

Elzbieta Bienkowska, kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV’er

Vera Jourová, kommissær for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder

Corina Cretu, kommissær med ansvar for EU’s regionalpolitik

Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence